loader image

Sharing borders, growing closer

…under dette motto og under navnet „European Cooperation Day“ (EC-Day) fejres hvert år den 21. september og i dagene omkring det grænseoverskridende samarbejde i hele Europa.

Lande adskilles af grænser, men dem kan vi sjældent se, og endnu sjældnere kan vi mærke dem. Og således er den geografiske grænse mellem Danmark og Tyskland heller ingen barriere, men byder tværtimod på nye muligheder.

Hvorfor fejres EC-Day?

Den Europæiske Kommission understreger i disse dage, hvor vigtigt det er, at vi på forståelig vis kommunikerer og synliggør, hvad EU’s investeringer i bl.a. regional udvikling kan bevirke. Diskussionerne om, hvorvidt der overhovedet skal finde en 6. generation af Interreg-programmet sted, er i fuld gang. Derfor ønsker vi aktivt at vise, hvordan borgerne i vores programregion direkte profiterer af de gode Interreg-projekter, som er støttet af Interreg Deutschland-Danmark. EC-Day er en god mulighed for at vise, hvordan grænseoverskridende samarbejde fungerer og hvordan det skaber konkrete og brugbare resultater. Vi glæder os derfor til igen at fejre dagen med alle vores godkendte projekter i år.

EC-Day ved Interreg Deutschland-Danmark

EC-Day er en årligt tilbagevendende begivenhed, som vi altid deltager i. Og det giver mest mening at afholde denne begivenhed, der hvor tingene sker, nemlig ved projekterne. Sidste år blev der virkelig skruet op for kreativiteten, hvilket bl.a. medførte informative events i form af ”åbent hus”, kulinarisk kagesmagning i regionen eller afholdelsen af en konference.

Også i år vil vi være repræsenteret i programregionen, og via projekterne vække interesse hos lokale politikere, pressen og offentligheden. Under mottoet „sammen kan vi mere“ har Interreg-projekterne allerede opnået mange gode resultater til gavn for programregionen. Således kan også du få en idé om, hvad der er sket i din region, og se praktiske eksempler på, hvordan vi får en bedre forståelse for hinanden på tværs af grænsen.

Der vil følge yderligere informationer om, hvor i programregionen de forskellige projekter vil være repræsenteret. Vi håber meget, at du vil benytte lejligheden til at lade dig inspirere af det grænseoverskridende samarbejde, og at du vil fejre denne særlige dag sammen med os.

Du er også meget velkomne til at deltage i vores fotokonkurrence. Vinderen offentliggøres på selve EC-Day.

Læs flere informationer om fotokonkurrencen her.