Programregionen

Programmet omfatter på dansk side Region Syddanmark og Region Sjælland. På tysk side omfatter den kredsene Nordfriesland, Ostholstein, Plön, Rendsburg-Eckernförde og Schleswig-Flensburg og byerne Flensburg, Kiel, Lübeck og Neumünster.

Der bor ca. 3,6 mio. mennesker i programregionen. Klik på kortet for at se befolkningsfordelingen.

Den vestlige del af programområdet – også kaldet Jyllandsruten – er den traditionelle trafik- og handelsakse mellem Tyskland hhv. Schleswig-Holstein og Danmark. Den østlige del af programområdet – den såkaldte Femernrute – er den korteste forbindelse mellem Hamburg og København/Sydsverige. Med realiseringen af Femernbælt-forbindelsen vil denne rute blive hurtigere.

Programregionen er dannet ved at lægge to hidtil separate programregioner sammen og inkluderer både landlige områder og bymæssige centre.

Ser man på areal og indbyggertal, kan forskellen mellem regionerne, kommunerne, kredsene og byerne i Interreg Deutschland-Danmark ved første øjekast virke ret stor. Men ved nærmere eftersyn har områderne både geografisk og demografisk en hel del til fælles.

Programregionen byder på flere interessante temaer og problemstillinger, som rummer en række potentialer og udviklingsmuligheder. For Interreg-projekterne gælder det om at udnytte netop disse forskelle og ligheder for derigennem at udvikle og styrke den dansk-tyske region.