loader image

7 nemme fif til en effektiv kommunikaiton

To-sproget brug af pressemeddelelser og sociale medier, var blandt toptemaerne, da kommunikationsmedarbejdere og repræsentanter fra mange af de nuværende Interreg-projekter den 14. juni mødtes i smukke Maribo på Lolland. Det fandt sted på andet møde i det såkaldte Interreg-kommunikationsnetværk.

Tre erfarne eksperter tog sig af spørgsmålene fra de interesserede deltagere. Anders Witzel, specialist i social media marketing, havde i sin præsentation fokus på, hvordan vi skriver fængende overskrifter og gode strukturerede tekster.

Begrænsningens kunst

Tippet „kort og godt“ blev nævnt mange gange, da „kort og godt“ koblet med en logisk struktur er alfa og omega i både pressemeddelelser, i mails til kolleger eller på de sociale medier. Og en god overskrift skal ramme i læserens hjerte og hjerne – gerne samtidig.

Overskrifter, der vækker opmærksomhed, er en kunst i sig selv. Her var ekspertens fif: En overskrift bør ikke indeholde mere end 8 ord. Et yderligere fif: Såkaldte fyldord kan hurtigt snige sig ind i en tekst. Selvom de nogle gange giver teksten en vis charme, bidrager metoden „kill your darlings“ (= slet fyldord), til en mere koncentreret tekst og et mere klart budskab.

Læser du p.s. i en mail?

Statistikken viser, at p.s., som vi typisk finder i en e-mail, bliver læst anden hyppigst efter overskriften. Det betyder, at virkningen af et p.s. ikke skal undervurderes. Derfor skal vigtige informationer, som læseren ikke skal overse, indsættes på netop dette sted.

Dansk eller tysk – journalisterne ligner hinanden

Om eftermiddagen fik Lone Mikaelsen, dansk journalist, og Clemens Teschendorf, pressechef ved Stadt Flensburg, den fulde opmærksomhed. En skøn kombination af erfaringer fra dansk og tysk synsvinkel, som viste, at journalister fra begge sider af grænsen slet ikke arbejder så forskelligt.

Et vigtigt tip, som let kan omsættes i den sociale medietidsalder er: Brug dit netværk. Enhver kender én, som kender én, der kender en journalist. Udnyt kontakten til dit formål.

Det blev tydeligt, at der ofte er en barriere i forhold til at kontakte en journalist. Lone Mikaelsen anbefaler alligevel, at man griber telefonen, da journalister hver dag modtager en stor bunke mails. Den person, som ringer, bliver husketog eventuelle spørgsmål kan straks besvares.

Citater – less is more!

Citater fra personer i lederfunktioner eller politikere har normalt en god virkning. De forstærker tekstens budskab og giver den en form for autenticitet. Ekspertens tip lyder på, at citater fra to personer er tilstrækkeligt, dvs. to citater fra en person, f.eks. en virksomhedsleder, eller to citater fra to forskellige personer, f.eks. virksomhedsleder og politiker.

P.S: Vi har lært meget og vi vil gerne takke alle for den positive atmosfære og de mange, interessante spørgsmål. Vi glæder os til det næste møde.