loader image

Digitaliseringens rolle i uddannelser

Hvilken betydning har digitalisering for fremtidens uddannelse? Og hvordan kan virksomheder, studerende og lærere drage fordel af digitalisering?

Disse og andre spørgsmål blev rejst af tyske og danske partnere i Interreg-projekterne Global Company Training (GCT) og Strong Talents Ready for Crossborder Education (STaRForCE), da de mødtes den 19. september 2017 i IHK Flensburg.
I løbet af konferencen præsenterede begge projekter deres resultater og ideer om digitaliseret læring og inspirerede derved alle deltagere.

Formålet med GCT-projektet er at skabe en digital undervisningsportal, som gør det muligt for medarbejdere i virksomheder at udveksle ideer og lære af hinanden på tværs af grænserne.
Takket være videokonferencer og et digitalt læringsspil, ved navn Interreg Business Game, skal f.eks. tyske lærere kunne undervise danske deltagere og omvendt.

Formålet med uddannelsesprojektet STaRForCE er ligeledes at fremme det dansk-tyske samarbejde på uddannelsesområdet, og at øge integrationen af unge mennesker.  Det praksisorienterede projekt kommer med uddannelsestilbud, hvor unge har den unikke mulighed at opnå både en dansk og en tysk uddannelse samtidig.

Fra venstre mod højre: Nils Düster (Wirtschaftsakadmie Schleswig-Holstein), Dr. Sven Mohr (Regionales Berufsbildungszentrum Flensburg ECKENER-Schule (AöR)), Jette Grønvald (Tietgen KompetenceCenter) & Henning Grubb Basballe (Copenhagen Game Lab)

Under konferencen havde deltagerne i forskellige workshops muligheden for at drøfte fordelene og udfordringerne ved at lære i en digitaliseret verden bl.a. blev emnerne: digital træning, læringserfaringer og e-læring i uddannelsesinstitutioner diskuteret.

Det var Matthias Dütschke, lederen af Wirtschaftsakademie Schleswig-Holstein, som samlede op på konferencen. Med sin humoristisk tilgang nævnte Herr Dütschke nogle af de væsentligste dansk-tyske forskelle og samtidig understregede han vigtigheden af samarbejdet af danske og tyske små og mellemstore virksomheder.
Det er kun gennem udvekslinger, at man kan lære af hinanden – både i sproglig, kulturel og digital sammenhæng.

Fra venstre til højre: Eileen Simke (Projektleder for projekt GCT), Julia Schattle & Mette Lorentzen (Leadpartner af projekt STaRForCE)