loader image

Elev i ny atmosfære hos Interreg

Mit navn er Melanie, jeg er 22 år gammel og bor i Vejle med min kæreste og vores kat. Min fritid bruger jeg på familie, venner og træning. Til dagligt er jeg kontorelev ved Region Syddanmark, nærmere bestemt regionshuset i Vejle. Her har jeg ca. et år tilbage af min uddannelse.  I løbet af den 2-årige uddannelse ved Region Syddanmark kommer jeg rundt omkring i flere afdelinger i regionshuset, og prøver kræfter med forskellige typer af arbejdsopgaver. Tidligere har jeg siddet i Løn & Analyse og Ledelsessekretariatet i Vejle. Her ytrede jeg ønske om efterfølgende at komme i Regional Udvikling, mit ønske blev hørt, og nu er jeg så så heldig at komme til at side Interreg-sekretariatet til og med februar 2019.

Det er en ekstraordinær oplevelse at få lov til at gennemføre en del af praktiktiden i en af Region Syddanmarks satellitter, da det ikke er så normalt. Men her er Regionen yderst fleksible og lyttende til elevernes ønsker. Jeg ser meget frem til en spændende og lærerig praktikperiode ved Interreg – til trods for, at mit tyske nok kommer på prøve.