loader image

Industri og forskningsinstitutioner viser vejen

Når verden grundet klimaændringer forandres handler det om at finde nye løsninger, tage udfordringerne op og lave langsigtede planer som skal hjælpe os med at omgås fremtidige udfordringer. Klimaændringerne er en sådan type udfordring og det var emnet ved konferencen ”100% Climate Neutrality-solutions for crossing borders“ i Sønderborg den 4.-5. oktober 2017. Tre Interreg-projekter deltog og præsenterede deres løsninger, to af projekterne var Interreg5a-projekter: CarpeDIEM og PE:Region.

Over 400 deltagere fra hele Europa samledes ved Syddansk Universitet i Sønderborg for at modtage fakta og mulige løsninger. Deltagerne fik informationer om de nyeste udviklinger inden for vedvarende energi – og det blev tydeliggjort at regeringerne og landene ikke alene kan løse klimaændringerne – der er behov for aktiv medvirken fra borgere, erhvervslivet, byer og kommuner.

Selvom fremtidsudsigterne er dystre på klimafronten, så er der et lille lys i mørket. De nødvendige teknologier eksisterer allerede. Mange innovative løsninger fra regionen og hele verden blev præsenteret, blandt andet af Interreg-projektet PE:Region, som var medarrangør af denne del af konferencen.

CarpeDIEM-projektet deltog med informationer om intelligent brug af energi. Især udvekslingen af energi mellem producenter og forbrugere, der er organiseret decentralt, har et stort potentiale for energibesparelser, da energien kan fordeles lokalt og ikke skal ledes centralt. Energinettet kan på denne måde aflastes, da spidsbelastningsperioder ikke opstår. Dette gøres muligt ved intelligent, tidsforskudt brug af energi og ved flere muligheder for at lagre energi.

Gennem opdeling af arrangementet i en almen del og en del med specialviden kunne projekterne præsenteres for mange borgere. Gennem mange workshops var det samtidig muligt at føre videnskabelige diskussioner.

Alle, der gerne vil vide mere eller er interesseret i at se en af præsentationerne fra konferencen, kan med fordel gå på konferencens hjemmeside, hvor man foruden præsentationerne bl.a. også kan finde en film om konferencen.

http://www.climateneutral.eu/