loader image

Interreg Deutschland-Danmark runder 50 projekter

Den 4. juni 2019 mødtes medlemmerne af Interreg-udvalget i den dejlige by Husum i Nordfriesland for blandt andet at bevilge yderligere 60 millioner kronser til nye projekter og drøfte et nyt koncept for Interreg Deutschland-Danmarks kommunikationsarbejde. Interreg samt succeserne og effekterne af programmet skal fremover gøres mere tydelige, anskuelige og forståelige for alle. Frit efter mottoet ”Gør noget godt og fortæl om det”.

Endnu mere mangfoldighed

Interreg-Familien vokser med yderligere fem spændende projekter. Dermed har vi nu 50 projekter i Interreg Deutschland-Danmark. Projekter, hvor de fælles styrker, forskellene og de individuelle kulturelle baggrunde bliver bragt i spil for sammen at skabe vækst, udvikling og en varig værditilvækst for programregionen. For Interreg-udvalget er der ingen tvivl om, at det grænseoverskridende samarbejde lønner sig. Sammen opnår vi mere, eller udtrykt på en anden måde: ”Sammen er vi merværdi”. Både den tyske og danske formand for Interreg-udvalget, Stefan Leyk og Freddy Blak, glædede sig over dagens udveksling og de gode resultater.

De nye godkendte projekter er:

German-Danish Innovation – GDI

GDI tager fat i den udfordring, at virksomheder i den østlige del af programregionen er mindre innovative end virksomheder i Tyskland og Danmark generelt. For at imødegå den udfordring skal 135 virksomheder i den østlige programregion – 60 tyske og 75 danske SMV’er – gennem deltagelse i workshops opnå mere viden om innovation, samarbejde og salg på tværs af den dansk-tyske grænse. Derudover vil projektet udvikle en sprint-strategi, som skal gøre det muligt for virksomhederne på kort tid at udvikle et innovativt produkt fra idé til markedsparat og bidrage til, at virksomhedernes omsætning hurtigere øges.

Leadpartner er Erhvervshus Sjælland.


Intellipower
Målet for det nye projekt Intellipower er at bidrage til integreringen af vedvarende energi i det eksisterende elforsyningsnet og forbedre forsyningsstabiliteten ved hjælp af en intelligent styring af efterspørgslen efter og udbuddet af el. Til det formål skal der udvikles en styringsenhed til brug i private husholdninger, som gør det muligt at styre forbruget af el til eksempelvis vaskemaskine og tørretumbler og at optimere brugen af dem uden for spidsbelastningsperioder.

Leadpartner er Fachhochschule Kiel.


Blomster bygger broer – en grænseoverskridende haveudstilling

Ideen med projektet ”Blomster bygger broer” er at skabe en fælles dansk-tysk turistdestination omkring Flensborg Fjord og de fire byer Flensburg, Glücksburg, Aabenraa og Sønderborg. Projektet vil med store pontoner på vandet udvikle såkaldte ”flydende haver”, der skal danne grundlag for nye turismeprodukter. Desuden skal det eksisterende netværk af cykel- og vandrestier udvikles til at være et forbindelsesled mellem danske og tyske kultur- og oplevelsestilbud indenfor den bæredygtige kultur- og naturturisme, herunder havekultur, natur, maritime oplevelser, kunst og kulturarv. Området skal markedsføres som fælles dansk-tysk destination.

Leadpartner er Stadt Flensburg.


Tourism Cross-Border – TOUR-BO
TOUR-BO fokuserer blandt andet på fødevareturisme, uddannelsesturisme og samarbejde mellem turisme-aktører og kulturinstitutioner som eksempelvis museer og højskoler. En anden vigtig del af TOUR-BO-projektets aktiviteter bliver at indsamle viden og de bedste eksempler på turisme-udvikling i programregionen og skabe et netværk for turisme-aktører, hvor den viden kan deles og videreudvikles til nye turismetilbud. Dermed tager projektet fat i en række aktuelle og fremtidige udfordringer i programregionen, blandt andet nødvendigheden af at tilpasse turismetilbuddene til den moderne turists ønsker om eksempelvis bæredygtighed.

Bag TOUR-BO står partnere fra hele Interreg Deutschland-Danmarks programregion, der supplerer hinanden. Leadpartner er Wirtschaftsförderungsagentur Kreis Plön GmbH.


RE-BAL
Projektet RE-BAL adresserer udfordringerne i den østlige del af programregionen med hensyn til mangel på kvalificeret arbejdskraft og barriererne i det grænseoverskridende arbejdsmarked. I projektet etableres grænseoverskridende virksomhedsnetværk, hvor virksomhederne for eksempel kan drøfte udfordringer og udveksle erfaringer med hensyn til at få lærlinge og elever fra den anden side af grænsen i praktik, ligesom man vil etablere praktikforløb. Derudover skal to danske jobcentre og Agentur für Arbeit i Lübeck samarbejde om at nedbryde juridiske og tekniske barrierer i forhold til det grænseoverskridende arbejdsmarked.

Leadpartner er Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster.

Hvorfor stoppe, nĂĄr der er flere mĂĄl at nĂĄ?

Udover de fem nye projekter godkendte udvalget også en udvidelse af projektet STaRForCE. Projektet får således yderligere midler stillet til rådighed for at kunne udvide med nye aktiviteter – herunder en udvidelse inden for tre fagområder: Handel, byggebranchen og mekaniker.

Med de seneste godkendelser har Interreg Deutschland-Danmark nu investeret cirka 585 mio. kroner af de i alt 672 mio. kroner, som programmet har til rĂĄdighed i perioden 2014-2020.

Interreg tættere på borgerne

”Hvad fungerer godt” overfor ”hvad kan vi gøre bedre”? Målsætningen er klar, vi skal gøre det mere forståeligt for borgerne, hvad Interreg kan og hvad programregionen får ud af Interreg-projekterne.

Efter fem år med Interreg Deutschland-Danmark er det tid til at tilpasse fokus i kommunikationsarbejdet til programmets livscyklus. På den baggrund blev kommunikationsarbejdet i foråret evalueret for at udlede konkrete anbefalinger til det videre arbejde. Anbefalingerne er en del af grundlaget for et nyt kommunikationskoncept, som blev godkendt af Interreg-udvalget på udvalgsmødet.

”Vi vil fremover i højere grad formidle resultaterne og merværdien af programmet og fremhæve projekternes gode historier, som vedrører borgernes hverdag og som viser borgernes konkrete udbytte af projekterne. Det gør vi sammen med de projektansvarlige, og det er vigtigt at gøre nu, fordi næsten halvdelen af programmets projekter afsluttes i 2019,” fortæller leder af Interreg-sekretariatet Lewe Kuhn ved præsentationen af det nye kommunikationskoncept på udvalgsmødet.

De vigtigste resultater af den interne og eksterne evaluering af kommunikationsarbejdet og de udledte anbefalinger er sammenfattet i henholdsvis en evalueringsrapport og i en kort film, som kan ses pĂĄ Interreg Deutschland-Danmarks hjemmeside her: https://www.interreg5a.eu/dk/dokumente/