loader image

Interreg i medierne

659 bidrag i programregionens medier. 659 bidrag, der fortæller om Interregs merværdi. 659 bidrag, der bringer Interreg tættere på borgerne i programregionen. Alt i alt: 659 gode grunde til at glæde sig.

Siden programmet Interreg Deutschland-Danmark startede i marts 2014, er der mange gange og i stadig større omfang blevet informeret om Interreg Deutschland-Danmark i lokale og regionale medier. Ikke kun Interreg-programmet selv finder hele tiden vej til pressen. Også – og frem for alt – bliver der løbende informeret om de 42 godkendte Interreg-projekter.

Hvordan Interreg lander i programregionens medier

Helt fra begyndelsen har Interreg-programmet forpligtet sig til løbende at informere pressen i Danmark og Tyskland, så den almene befolkning – især i forbindelse med møder i Interreg-udvalget – holdes up to date med nye godkendte projekter og programmets øvrige resultater. Pressemeddelelser fra programmets side bliver derfor udsendt mindst to gange årligt og resulterer ofte i spændende artikler i medierne. Derudover er det for flere projekter lykkedes at tiltrækker de lokale og regionale medier, når de har gode resultater at præsentere.

Hvilke artikler lander i medierne? Hvad interesserer pressen?

Antallet af bidrag, der omhandler programmet Interreg Deutschland-Danmark direkte, og de bidrag, der fokuserer på Interreg-projekter, er næsten ligeligt fordelt. På den måde kan resultaterne fra Interreg-tilskuddet blive formidlet forståeligt og transparent til programregionens befolkning, og samtidig borgerne få information om de mangfoldige projekter, herunder dem, der måske endda foregår lige uden for deres hoveddør. Desuden kan man se, at især Interregs kulturprojekter har forholdsvis nemt ved at finde vej til medierne. Det skyldes formentlig, at mange af disse projekter udføres og forankres lokalt, hvilket især er godt stof for de lokale aviser og medier.

Hvor lander artiklerne om Interreg Deutschland-Danmark i medierne?

Da det drejer sig om et grænseoverskridende Interreg-program, er medierne også grænseoverskridende repræsenteret. Derudover findes der mindretalsaviser på begge sider af grænsen, som i særlig grad er interesserede i det grænseoverskridende samarbejde og Interreg-projekterne. Samlet set er bidragene næsten ligeligt på begge sider af grænsen. Ser man på programregionen i sin velkendte øst-vest-opdeling, kan det ud fra de programinterne data ses, at de fleste bidrag bringes i medierne i den vestlige programregion. Det kan dels begrundes med størrelsen af den vestlige programregion i forhold til den østlige, og dels forklares med mindretalsavisernes lokalitet, der begge er at finde i den vestlige del af programregionen.

Interreg Deutschland-Danmark kan fremvise klare succeser i medierne. Det gælder ikke kun avisartikler, men også radio- og Tv-indslag. Siden 2014 har Interreg-programmet og Interreg-projekterne medført 20 sådanne indslag. Herunder eksempelvis projektet BONEBANK, der fangede NDR’s (tysk radio- og Tv-station red.) opmærksomhed gennem en pressemeddelelse i april 2018 og resulterede i et flot bidrag i fjernsynet til bedste sendetid.

Samlet set må det siges, at intensionen om at bringe Interreg tættere på borgerne i programregionen har været en succes. Denne succes får os dog ikke til at hvile på laurbærrene – for man kan altid forbedre sig – og vi håber, at vi – sammen med projekterne også i de kommende år kan være stærkt repræsenteret i medierne..