loader image

Kathrin Reinders: Fra advokatkontor til Interreg

Siden maj 2018 har jeg arbejdet som Programme Manager i Interreg-forvaltningsmyndigheden, hvor mine aktiviteter først og fremmest handler om at behandle juridiske spørgsmål. I den forbindelse er jeg kontaktperson for mine kolleger i sekretariatet og i forvaltningsmyndigheden, men også for programparter og projekter. Desuden er jeg ansvarlig for alle spørgsmål omkring First-Level-Control.

Efter min fuldmægtig-prøvetid har jeg i flere år arbejdet som advokat på et internationalt advokatkontor med speciale i erhvervsret. Siden 2015 har jeg haft megen fokus på min interesse for sprog og er begyndt at læse skandinavisk og frisisk filologi i Kiel.

Denne interesse for sprog, samt Skandinavien og Nordtyskland har gjort, at jeg blev opmærksom på Interreg Deutschland-Danmark. Jeg er især glad for muligheden for at bruge mine danskkundskaber i mit daglige arbejde hos Interreg. Jeg synes, at hele den interkulturelle europæiske ånd, som er indlejret i programmet,  er meget spændende. Jeg var allerede bekendt med at agere i en europæisk kontekst i forbindelse med mit arbejde hos forskellige europæiske institutioner, men også fra mit masterstudium indenfor europæisk ret samt diverse ophold i udlandet. Jeg glæder mig derfor meget til både at udveksle erfaringer og til det fælles arbejde i det grænseoverskridende miljø.