NorDigHealth: Færre syge borgere

I både Danmark og Tyskland er det en stor udfordring for sundhedsvæsenet, at der bliver flere ældre og dermed desværre også flere syge. Partnerne i Interreg-projektet NorDigHealth vil teste nye løsninger, der kan påvise og forebygge forværring af sygdomme og eventuelle komplikationer på et tidligt stadie.

I projektet bliver der etableret to såkaldte ”tech towns” i Næstved og Lübeck, hvor en stor gruppe borgere og patienter bliver en del af to omfattende testcentre. Borgernes egne sundhedsdata fra brug af apps, fit-bits og smartwatches vil blive anvendt til at forebygge og konstatere sygdomme tidligere end før.

Projektpartnerne ønsker at bidrage til, at borgerne ikke bliver syge – eller er syge i så kort tid som muligt.

Søren Tvilsted, programleder hos Sjællands Universitetshospital, som er leadpartner på projektet, fortæller: ”Ved at analysere de store datamængder, som løbende indsamles fra borgernes elektroniske enheder – og i kombination med sundhedsvæsenets data – vil vi udvikle metoder til at monitorere udsatte borgere i deres eget hjem. Derudover undersøger vi, hvorvidt borgerne føler en øget tryghed ved at blive involveret i egen behandling og ved at blive monitoreret i eget hjem efter behandlingen, og om det giver klinikkerne bedre mulighed for at reagere hurtigere, hvis der er behov for det. Samarbejde mellem region, kommune og borger gør forhåbentligt, at vi kan tilbyde en bedre behandling til borgere og patienter og i langt højere grad kan forebygge.”

Hvordan påvirkes borgerne af nye teknologier?

En af professorerne og overlægerne bag projektet Troels Wesenberg Kjær, Neurologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, fortæller, at projektet gerne vil undersøge, hvad teknologi kan gøre for borgerne, når den anvendes ude i privaten. Og det er ikke kun de positive aspekter, der skal undersøges; produkterne testes på både det gode og det dårlige.

For eksempel skal forskerne på neurologisk afdeling teste, hvilken indvirkning det har på borgernes sundhed, søvn og stressniveau, hvis elektroniske apparater som smartphones og tablets anvendes de sidste timer inden sengetid. Teorien er, at man får en bedre søvn og dermed er mere udhvilet, hvis man ikke udsættes for blåt lys fra elektroniske enheder i de sidste timer, inden man skal sove. Forskerne forventer, at bedre søvn blandt andet kan forebygge stress. I alt inddrages 600 borgere i tests i ”Søvn-, motions- og stress-studiet”.

Ved at teste på en større borgergruppe både i Næstved og Lübeck håber forskerne på at kunne få mere håndfaste beviser på, hvordan nye teknologier påvirker borgerne.

Tidlig påvisning af øjensygdom, der gør blind

Et andet undersøgelsesområde for projektet er at teste, om brug af specialudviklede apps kan påvise flere tilfælde af øjensygdommen AMD (Aldersrelateret Macula Degeneration), som mange ældre lider af uden at vide det. Sygdommen påvirker læsesynet og er den hyppigste årsag til nedsat syn hos ældre.

Hvis AMD opdages i tide, kan patienten behandles, så synet bibeholdes på det niveau, som det har, når diagnosen stilles. Hvis det ikke opdages og behandles i tide kan synet blive så dårligt, at borgeren eksempelvis ikke mere må køre bil – noget, der er livsomvæltende, hvis man bor på landet og gerne vil klare sig selv. I sidste ende kan AMD føre til blindhed.

Torben Lykke Sørensen, forskningsleder og professor på Øjenafdelingen på Sjællands Universitetshospital vurderer, at det kun er halvdelen af de borgere, der lider af AMD, som kommer i behandling i tide.

Projektpartnerne håber, at testen og videreudviklingen af apps til påvisning af AMD vil betyde, at borgerne fremover via apps selv kan undersøge, om deres syn bliver dårligere – og at flere dermed kommer til øjenlæge og i behandling tidligere. ”Projektet kan potentielt set bidrage til, at cirka 400 borgere per år får hurtigere behandling for AMD, og dermed kan vi forhåbentlig stoppe sygdommen i tide, så flere borgerne kan beholde deres gode syn og deres kørekort,” fortæller Torben Lykke Sørensen.

Dansk-tysk merværdi – forskelle fører til de smarteste løsninger

I projektet samarbejder læger og forskere fra Sjællands Universitetshospital, Universitätsklinikum Schleswig-Holstein, Roskilde Universitet og Universität zu Lübeck med virksomhederne Nextlabel OHG og Cortrium ApS.

”Når man som vi arbejder med to forskellige behandlingssystemer, så opdager man de forskelle, der er, og det giver mulighed for at reflektere over, hvad der er smartest. I projektet kan vi desuden teste nye teknologier på en større testgruppe i et større geografisk område, og derigennem bliver teknologierne mere robuste og hurtigere klar til brug i sundhedsvæsenet. Det giver også virksomhederne bag teknologierne en fod inden for på et nyt marked. Således er merværdien ved at arbejde sammen på tværs af grænsen til at tage og føle på,”siger Søren Tvilsted.