loader image

Pitching: præsenter, lær, inspirer – kommuniker!

Det var en dag fyldt med inspiration og interaktion, da det tredje møde i vores kommunikationsnetværk blev afholdt i Oldenburg i Kreis Ostholstein den 4. december. Interreg-sekretariatet var ansvarlig for arrangementets rammer, mens de 24 deltagere fra mere end 20 Interreg-projekter stod for indholdet.

Allerede ved forrige møde i kommunikationsnetværket blev der utrykt ønske om mere tid og plads til erfaringsudveksling og Best Practice eksempler. Da vi altid tager vores projektaktørers ønsker og behov meget seriøst, overlod vi derfor denne gang scenen til deltagerne. Det kom til udtryk ved, at projekterne skulle ”pitche” deres kommunikationsarbejde. 10 deltagere fra forskellige projekter greb muligheden og ”pitchede” i løbet af 7-10 minutter deres erfaringer, succeser og udfordringer. Derpå fulgte rigtig mange spørgsmål og udveksling af ideer imellem deltagerne.

Jeg er overrasket over, hvor meget jeg kunne tage med fra hver pitch”, fortalte Anja Medenwald, der er projektmedarbejder i JUMP-projektet, ”det er sjovt at høre fra andre projekter og lære af deres erfaringer.” Især for programadministrationen var det positivt at se, hvordan de kommunikationsansvarlige fra de enkelte projekter gensidigt inspirerede hinanden, og der opstod engagerede og informative samtaler, hvorfra også vi kunne tage noget med til vores daglige arbejde. På trods af noget nervøsitet inden det gik rigtig løs, klarede alle projekterne det fremragende og præsenterede på forskelligste vis deres kommunikationsarbejde, herunder videoer, merchandise og erfaringer.

Udover en øget interesse for de andre deltageres kommunikationsarbejde, blev der også præsenteret mange ideer for fremtiden. Allerede til selve mødet meddelte flere projekter, at de havde stor interesse i at deltage i Interreg-karavanen. Derudover kom der forslag til emne ved fremtidige møder, og der opstod ny synergi mellem deltagerne.

På en eller anden måde er vi jo alle i samme båd” lød det afslutningsvis fra Christoph Zickler, der er kommunikationsmedarbejder i Health-CAT projektet, ”godt nok sidder vi i forskellige projekter med forskellige opgaver, men vi har alle ét fælles mål: At bringe vores projekt – og Interreg – tættere på befolkningen i programregionen. Og det kan kun opnås gennem godt kommunikations- og PR-arbejde, hvor vi kan nyde godt af hinandens hjælp og inspiration.