Nyt Interreg-projekt fremmer de grænseoverskridende kreative erhverv
Med et tilskud på 1,5 mil. Euro har Interreg-udvalget ved mødet den 14. juni 2017 bevilliget yderligere et Interreg-projekt. Projektet hedder VekselWirk. Helt i tråd med mottoet ”sammen kan vi mere” kobler VekselWirk fem eksisterende centre for kreative industrier i Kolding, Roskilde, Kiel og Lübeck. Projektets mål er at støtte kreative virksomheder og start-ups ved at give dem optimale rammebetingelser som f.eks. grænseoverskridende fælles arbejdspladser. Desuden vil projektet analysere betingelserne for en optimal støtte til de kreative erhverv i ikke-metropolregioner og på basis heraf udvikle anbefalinger til fremtidige initiativer, der også langfristet kan give optimale rammebetingelser for kreative virksomheder”, forklarer Sven Schindler, Senator i Hansestadt Lübeck og tysk formand for Interreg-udvalget.

Interreg udvikler sig fortsat
Interessen for Interreg-programmet har lige fra begyndelsen været stor og er det fortsat. Efter knap 3½ år er der allerede blevet sat gang i 35 Interreg-projekter. Tilsammen har disse projekter fået tildelt ca. 63 % af de i alt knap 90 mio. Euro,Bøje Winther og Sven Schindler som EU-programmet har til rådighed. ”Programmets støttemidler er særdeles populære og det glæder os naturligvis meget. Netop derfor er det nu tid til at evaluere programmet og projekterne for at kunne analysere, hvordan programmets strategiske orientering fungerer og om den skal tilpasses i fremtiden. For udvalgets klare opgave ligger i at sikre, at støttemidlerne bliver investeret inden for de områder, hvor de giver den største nyttevirkning. Også i fremtiden vil vi gerne bevillige projekter, som kommer borgerne i hele programområdet til gode“, siger Bøje Winther, der er regionsrådsmedlem i Region Sjælland og dansk formand for Interreg-udvalget.

Efter en evaluering af både programmet og de igangværende projekter i efteråret 2017 vil Interreg-udvalget beslutte, hvordan de resterende støttemidler skal investeres i de kommende år. Det står fast, at udvalget lægger vægt på at bevillige projekter, som beskæftiger sig med de aktuelle behov i programregionen for at videreudvikle denne. ”Skulle det vise sig at de programmål, som blev formuleret for mere end fire år siden ikke længere er 100 % passende, så vil vi så vidt muligt tilpasse disse. Vi er alle optaget af at hente det bedste ud af programmet”, fortsætter Bøje Winther.

Interreg-projekter bidrager til konkrete og borgernære resultater
Stikord kræft. En sygdom, som desværre rammer for mange mennesker. Forskere, videnskabsfolk og læger over hele verden forsøger dagligt at vinde kampen mod denne tilsyneladende endeløse sygdom – også i den dansk-tyske region bliver der ydet et vigtigt bidrag hertil! InnoCan-projektet gør en indsats for at sikre en bedre, kortere og mere enkel kræftbehandling. Det er muligt via et tæt samarbejde mellem mange universitetssygehuse i Danmark og Tyskland. De produkter, der bliver udviklet, bliver allerede testet på patienter på universitetssygehusene og tegner særdeles lovende.

Endnu et eksempel: Den geografiske grænse mellem Danmark og Tyskland udgør ikke en barriere, men et rum for nye muligheder. Disse muligheder tager kultKIT og KursKultur afsæt i. Kulturprojekterne fremmer den interkulturelle forståelse og fællesskabsfølelsen ved hjælp af den direkte dansk-tyske udveksling igennem kulturen, historien og også nabolandets sprog.

Et tredje eksempel: Det store turismeprojekt REACT beskæftiger sig med udviklingen af et resort for aktive kystturister ved den vestlige Østersø. Der bliver udviklet produkter med fokus på de forskellige sportstyper, som kan gøre ferien mere aktiv. Derigennem vil østersøregionen blive endnu mere attraktiv. Når det drejer sig om grænseoverskridende samarbejde, forsøger programmet så tidligt som muligt at slå rødder.

Fjerde eksempel: Projektet STARforCE gør det muligt for elever, studerende og unge under uddannelse indenfor bestemte område at få en erhvervsuddannelse, som er dobbelt anerkendt. Det betyder, at mulighederne på arbejdsmarkedet bliver yderligere fremmet med uddannelser som er anerkendt i både Danmark og Tyskland.

Pressemeddelelse som PDF-dokument her.