loader image

30 år med Interreg – det bør fejres!

Interreg forbinder. Interreg skaber resultater. Interreg kommunikerer. Det halvårlige kommunikationsmøde for Interreg-programmerne blev afholdt i Litauen medio februar med 80 deltagere fra hele Europa. Vi fik et overblik over de planlagte events, kampagner og andre kommunikationstiltag, som vores program og Interreg-projekter kan deltage i, så vidt den aktuelle Corona-krise og udviklingen af denne tillader det.

Listen var meget lang og én begivenhed gik igennem som en rød tråd: Interregs 30-års fødselsdag. Det skal fejres og markeres i hele Europa i 2020, med det formål at fortælle og vise borgerne, hvad Interreg kan, og hvilken merværdi projekterne konstant skaber. Når Corona-krisen er overstået, vil du altså også i år kunne møde os på forskellige events, hvor vi vil stå med EU-flaget fremme.

European Cooperation Day, EUinmyregion og Interreg 30 år

En velkendt og tilbagevendende begivenhed, som heller ikke må mangle i denne sammenhæng, er European Cooperation Day (EC-Day). I september måned fejres i hele Europa EC-Day, for at markere det grænseoverskridende samarbejde. I de forrige år har vores projekter i særlig grad benyttet sig af EC-Day for at vise borgerne, hvilken merværdi der ligger i Interreg og projekternes arbejde. Vi vil gerne opmuntre vores projekter til at se på deres muligheder for også i år at markere EC-Day.

#EUinmyregion er en fælles informationskampagne med det formål at skabe bred opmærksomhed for alle projekter, der er finansieret af EU. Sammenlignet med EC-Day er #EUinmyregion en vedvarende kampagne, som vores projekter på de sociale medier kan deltage i, ved at bruge #EUinmyregion som hashtag. Hvad foretager vi os i vores program for at fejre Interregs runde fødselsdag? Svaret er: Vi fortsætter, som vi plejer. For os er hver dag en grund til at fejre det dansk-tyske samarbejde. #interreg30years. #30yearstogether. I vores aktuelle nyhedsbrev kan du læse en artikel om Interregs fødselsdag, hvor vi kigger på Interregs fortid og tager et kig ind i fremtiden. Læs artiklen her.

Unter mødet i Litauen stod yderligere emner på programmet: erfaringsudveksling med de andre Interreg-kollegaer, tips til brug af sociale medier i en Interreg-kontekst og første informationer, der vedrører den kommende støtteperiode i 2021.