loader image

Et stykke Europa lige uden for din dør

‘Interreg’: Et udtryk, som mange mennesker i vores dansk-tyske region stadig ikke ved, hvad indebærer, på trods af mange års intensivt arbejde og mange projekter, også selvom det er borgerne selv, der opnår en merværdi fra det grænseoverskridende arbejde og fra projekterne. For at lede opmærksomheden hen på Interregs arbejde og bringe Interreg tættere på borgerne fejrer vi European Cooperation Day (EC-Day).

European Cooperation Day 2020 – Europa sker også i Danmark

EC-dagen fejres hvert år den 21. september og ugerne deromkring for at gøre det grænseoverskridende arbejde synligt i hele Europa. Det er et vigtigt initiativ, som vi aktivt støtter sammen med vores projekter. Dette er også tilfældet i dette særlige år, hvor det europæiske Interreg-samarbejde fejrer sit 30-års jubilæum. Selvom Corona ikke tillader større begivenheder i år, benyttede vi stadig lejligheden til at fejre det tysk-danske Interreg-samarbejde.

Sammen med fire andre Interreg-programmer, der i deres arbejde er forankret i Danmark, har vi udarbejdet en plakatudstilling. Denne plakatudstilling har været åben for besøgende forskellige steder i Danmark siden den 21. september. Hvert år fejres EC-dagen med et  særligt motto og med et særligt fokus. I år var emnerne YOUTH, GREEN og NEIGHBOR i forgrunden. Inden for disse områder har vores projekter PE-Region Platform, KursKultur 2.0 og kultKIT2 samt MatKult og RE-BAL bidraget med en poster til plakatudstillingen.

Ud over de nævnte projekter bidrager mange flere i vores Interreg-programm til EC-dagens og andre vigtige emner. Derfor interviewede vi bl.a. Beredskab uden grænser og Fit4Jobs@WaddenC omkring følgende spørgsmål:

Hvilken merværdi skaber et projekt for borgerne? Hvorfor er det grænseoverskridende samarbejde i Tyskland og Danmark vigtigt? Og hvad er det, der gør Interreg så speciel? Spørgsmål, som vores projekter har svar på.

”Beredskabsprojektet handler om at samarbejde med myndighederne på begge sider af grænsen. Så helt konkret har borgeren jo den fordel, at beredskabet ikke nødvendigvis standser direkte på grænsen, men er i stand til at træde diskret hen over: det gør, at vi kan yde den bedste indsats for vores borgere på begge sider,” lyder det fra Kenneth Achner, projektlederen i projektet
Beredskab uden Grænser. ”Vi stopper ikke, fordi der er en grænse!”

Også projektlederen i Fit4Jobs@WaddenC Jan Diers peger på relevansen af det grænseoverskridende samarbejde, som både Danmark og Tyskland får gavn af: ”Det dansk-tyske samarbejde er enorm vigtigt. For Danmark er Tyskland på strategisk niveau den næststørste samarbejdspartner og eksporthandelspartner. Og vi kan lære rigtig meget af hinanden, idet landene arbejder og er forskellige, der er forskellige kulturer og vi kan supplere hinanden. Interreg kan bringe relevante og vigtige partnere sammen i et projekt, som arbejder for grænseregionen.”

Vi glæder os over, at vi sammen med vores dansk-tyske Interreg-familie kan bidrage til et fællesskab i Europa. Happy European Cooperation Day!