loader image

Fælles om længere “levetide” for offshore-anlæg

Broer, vindenergianlæg, skibe, motorkøretøjer og tog bliver hårdt belastet gennem f.eks. massiv trafik, miljøvilkår og naturpåvirkninger. Det sker ikke sjældent, at gentagne belastninger fører til katastrofale skader, der kan være (livs)farlige for såvel mennesker som for erhvervslivet. Dertil behøver den enkelte belastning på et bestemt område ikke engang at være kæmpestor. Hyppig gentagelse – også med mindre belastninger – bevirker materialetræthed, der er farlig og viser sig i form af, at f.eks. svejsesøm river sig løs. Det er logisk, at man vil gøre alt at forhindre dette.

Køretøjer og andre konstruktioner, som vi anser for at være selvfølgelige i hverdagen, har en vis ”forventet levetid”. Men bliver objekterne udsat for dynamisk belastning, der ikke er blevet taget højde for i konstruktionsfasen, kan den beregnede levetid, og dermed nytteværdien, blive forringet gennem skader. Af den grund gælder det om at forhindre skader eller i det mindste opdage dem rettidigt, således man kan gribe tidligt ind og forhindre, at der sker værre ting.

For at løse netop denne udfordring, er Syddansk Universitet (SDU) i Odense og Fachhochschule Kiel gået sammen i Interreg-projektet ”RELIABLES Offshore”.

Vind og vand over grænsen

Midt i Nordsøen, godt 80 km fra den tyske ø Sild, og midt i en kommende tyske offshore-vindpark, står forskningsplatformen FINO3. Denne platform bruger projektpartnerne i deres forskning. På platformen er man sammen om at anvende den såkaldte Structural Health Monitoring (SHM) metode. En metode, der kan definere og overvåge tilstanden samt driftssikkerheden af konstruktioner som broer og vindenergianlæg.

Det lyder måske kompliceret, men målet er tidligt at opdage skader, f.eks. løsrivelser af svejsesøm med henblik på at kunne lave tiltag, der forhindrer dette. Med SHM-metoden kan tilstanden ved f.eks. et vindenergianlæg måles via sensorer. Det vil sige, at det tidligt er muligt at se fra land, ved hvilke anlæg, løsrivelser allerede har fundet sted, eller hvornår der vil komme løsrivelser og derfor skal repareres. De nuværende beregningsmetoder kan ikke præstere dette. Derfor bliver anlæggene grundigt kontrolleret regelmæssigt, hvilket er meget dyrt og også kun kan hjælpe allerede opståede løsrivelser. De første resultater af den nye metode ser meget lovende ud og medfører bl.a. at netop de anlæg, der blandt hundrede af anlæg i fremtiden har brug for reparation, nu kan spottes ret præcist.

Vidensdeling gør glad

Gennem forskning kan fremtidige broer og køretøjer formentlig fremstilles billigere samt anvendes miljøvenligere og mere sikkert. Det skåner miljøet på lang sigt, forbedrer beboernes livskvalitet og sikrer arbejdspladser.

Ved siden af SHM metoden er der også blevet etableret et grænseoverskridende testcenter. Testcentret har en afdeling på hver side af den dansk-tyske grænse og tilbyder hver sine kompetencer til forsknings- og uddannelsesprojekter, så den faglige viden i hele programregionen bliver øget. På dansk side ligger hovedvægten på vibrationsanalyse, f.eks. for SHM metoden, og på tysk side er den dertilhørende driftssikkerhed forankret. Virksomhederne i programregionen har derigennem kontaktpersoner til komplekse spørgsmål vedrørende belastningen af dynamisk belastede bygningskonstruktioner og føler sig godt rådgivet.

Vedvarende arbejde for vedvarende løsninger

Det succesfulde samarbejde skal også fortsætte efter projektafslutning for fortsat at arbejde på vedvarende løsninger sammen. Projektleder, Professor Dr.-Ing. Bohlmann, glæder sig over det grænseoverskridende samarbejde og er ikke alene: ”Partnerne glæder sig over det opnåede og den videnskabelige succes. Dette har heldigvis medvirket til, at vores fælles forskning og udvikling af SHM fremgangsmåden fortsætter efter projektafslutning.”

Fagligt har projektet taget store skridt og der er skabt netværk på tværs af grænsen. Men også menneskeligt er projektet et forbillede for andre. ”Arbejdsklimaet er meget godt. Alle involverede, dvs. professorer, doktorander, laboratorieingeniører og andre kolleger trækker i samme retning og finder også ved svære problemer gode løsninger. På den måde er arbejdet rigtigt sjovt.” afslutter projektlederen fra Fachhochschule Kiel.

Mere information om RELIABLES Offshore finder du her.