loader image

Farvel og tak til en dygtig kollega

I denne måned skal vi tage afsked med endnu en yderst værdsat kollega. Maj-Britt Søgaard stopper ved udgangen af november, for at søge nye udfordringer.

Maj-Britt har været ansat i Interreg sekretariatet i Kruså lige fra begyndelsen i marts 2014, og har været en vigtig brik i det store Interreg-puslespil. Hun har fungeret som vores allesammen uundværlige ”alt muligt kvinde” og løst adskillige former for opgaver for sekretariatet, heriblandt regnskab og bogføring, ligesom hun har været sekretariatets telefonstemme udadtil.

Med Maj-Britts altid positive og smittende personlighed, har hun bidraget til en fantastisk atmosfære på arbejdspladsen. Hun har været en udpræget problemknuser og gjort alt for, at sekretariatet kan levere den bedste service til projektaktører og andre hver eneste dag.

Men alt har (desværre) en ende, og det er nu Maj-Britts tid til nye udfordringer. Maj-Britt har valgt at takke ja til en spændende jobmulighed ved ”Deutsche Generalsekretariat” i Aabenraa, hvor hun starter den 1. december 2018. Selvom det er vemodigt at skulle sige farvel til Maj-Britt, ønsker vi hende alt mulig held og lykke med det nye job og fremtiden, og siger tusinde tak for det fantastiske samarbejde.