loader image

InnoCan – øjebliksbillede fra forskellige perspektiver

Det er halvleg i projektet InnoCan. Dette var anledningen for projektpartnerne at præsentere de første lovende resultater ved en konference den 19. september 2017 i Lübeck. Konferencens fokus lå på merværdien af InnoCan, som både kræftpatienter og sundhedspersonalet skal profitere af. Desuden bidrager projektet med en udvikling i hele Interreg-regionen – et faktum, der blev fremhævet flere gange. Virksomheden Cortrium, som deltager i projektet, blev brugt som eksempel til at vise de 40 deltagere, hvilke virksomhedsrettede aspekter der er vigtige ved produktudviklingen i projektet. Gennem deltagelsen af virksomheden får projektet nye muligheder og stilles samtidig foran nye udfordringer, som udviklingen af innovative produkter inden for sundhedsområdet medfører. Som en del af projektet blev et nyt måleapparat med navnet C3 udviklet. Dette apparat skal fremover måle, om en kræftpatient har en uregelmæssig puls, en uregelmæssig temperatur eller et uregelmæssigt åndedræt. Dette skal ske uden at patienten forstyrres af det.

Partnernes vurdering til halvleg er gennemgående positiv, selvom der stadig ligger udfordrende men også spændende opgaver forude. Interreg Deutschland-Danmark glæder sig i hvert fald på anden halvleg.

Billedet fra www.innocan.org