Kendt ansigt i BONEBANK
Det er lykkedes partnerne i BONEBANK-projektet at vinde Anke Spoorendonk som medlem af projektrådet. Det er sket på følgende måde: Allerede i hendes embedsperiode besøgte den tidligere europaminister, Anke Spoorendonk, firmaet Stryker Trauma GmbH i nærheden af Kiel. Stryker Trauma er industripartner i BONEBANK og udvikler et apparat, der skal muliggøre udtagelse af knoglemateriale til brug for andre formål.
I den sammenhæng hørte Anke Spoorendonk meget positivt om den grænseoverskridende biobank for knoglemarv-stamceller. Den dansk-tyske politiker blev især begejstret for at BONEBANK anvender knoglemateriale, der ved rutineoperationer ellers vil lande i en affaldsspand.
Således opstod altså kontakten. Da projektpartnerne skulle finde passende medlemmer til deres projektråd, der skal fungere som strategisk opbakning til projektet, takkede den tidligere minister straks ja. Med hendes erfaring og mange kontakter vil Anke Spoorendonk kunne bidrage med relevant input, der kan være til stor gavn for projektets udvikling.