loader image
papirfigurer

Man kan, hvad man skal: Workshop mod corona-blues

Corona her, corona der, corona alle vegne. Den globale covid19-pandemi stiller vores Interreg-projekter over for hidtil uvante udfordringer og spørgsmål. Aktiviteter, partnermøder og events kunne og kan stadigvæk ikke gennemføres som planlagt. De blev aflyst, flyttet eller fandt sted på anden vis. Samtidig tilskynder pandemien imidlertid også nytænkning og mulighed for at afprøve noget nyt. Helt efter mottoet ”Learning by doing” kan digitale værktøjer afprøves og tages i brug. Erfaringerne kan også i tiden efter corona være fordelagtige for Interreg-samarbejdet.

grafik virus

For at kunne samle alle spørgsmål, oplevelser og ideer inviterede vi vores projekter til en corona-workshop. Online-netværksmødet med erfaringsudveksling blandt projekterne fandt sted den 17. marts. Programmet bød på præsentationer fra projektaktører med erfaring i gennemførelsen af virtuelle events samt en præsentation af virtuelle værktøjer og “Dos & Don‘ts” til online møder fra Silvana Rössing, ejer af “Irgendwas mit Internet”.

Præsentationen af de forskellige online-tools til møder og projektledelse i tider med hjemmearbejde var særlig spændende. Da vi helt sikkert også kommer til at arbejde mere i home office efter corona, er tools som Gathertown, Miro og co. også på lang sigt noget, som vi kan bruge i vores arbejde. Så det er bare med at benytte sig af muligheden for at lære at bruge disse tools,” lyder det fra Tim Nikolaj Tannhof, workshop-deltager og projektleder DG STORE, Gate 21.

Med følgende link stiller vi en oversigt over diverse online tools til rådighed, som du kan bruge til inspiration, når du skal forberede virtuelle events og „remote work”: https://padlet.com/silvana_roessing/wvr5fxed865n3lje

Workshoppen og foredragene var meget interessante. Jeg fandt det særligt berigende at høre, hvordan de andre har håndteret udfordringerne i forbindelse med corona, og hvilke løsninger de har fundet. Der er helt sikkert også ideer, som vi kan bruge i vores fremtidige arbejde,” lyder det fra Nina Bahlo, workshop-deltager og projektkoordinator i RE-BAL, Handwerkskammer Lübeck.

En workshop, der efterlader os med nye ideer og inspiration til fremtidige virtuelle møder og events. Vi vil gerne takke alle involverede for den professionelle gennemførelse og aktive deltagelse under workshoppen.

interview
interview