Ny medarbejder hos Forvaltningsmyndigheden
Mojn! Mit navn er Florian Wagenknecht, jeg er 29 år ung og stammer fra det smukke Angel syd for Flensborg.
Min relation til og interesse for grænselandet har altid været præget af min tilknytning til det danske mindretal i Sydslesvig. For at gå lidt mere i dybden med grænselandet og også EU har jeg efter min STX læst European Studies på SDU i Sønderborg.
Efter bacheloren tog jeg først til Odense og så til Roskilde for at læse Statskundskab med specialisering i International Relations, Diplomacy, and Conflict Studies.
Men selvom jeg har stor interesse for feltet, er jeg blevet klar over, at jeg personligt ikke kan se et perspektiv for mig uden for den dansk-tyske region.
Det er også derfor, at jeg er meget glad for, at jeg nu har muligheden for at arbejde i Interreg-forvaltningsmyndigheden i Kiel. Jeg ser frem til de mange opgaver og udfordringer i det dansk-tyske samarbejde og til at kunne følge med i udviklingen direkte fra ”maskinrummet”.
Min fritid bruger jeg især på lange løbeture gennem Angel og Svans, lytte til musik og til frivilligt arbejde f.eks. i Grænseforeningens frivillig-gruppe på Roskilde Festival.