Turisme går gennem maven
”Turisme går gennem maven” – sådan kunne det velkendte ordsprog ”kærlighed går gennem maven” tilpasses, når der er tale om projektet TOUR-BO.
TOUR-BO vil lede opmærksomheden på regionale og kulinariske specialiteter for at kunne tilbyde en merværdi for turismen – hvilket også er relevant for lokalbefolkningen og gastronomien, som drager fordel af tilfredse turister. På dansk og tysk side skal fire såkaldte ”fødevareruter” oprettes, hvor lokal mad og lokale producenter skal være i fokus for grænseoverskridende madruter, hvor natur og mad kan opleves samtidigt. Andre komponenter er etableringen af uddannelsesturismen, der er målrettet turister med interesse for afslapning og udvidelse af horisonten. Derudover skal netværket mellem forskellige turistaktører forbedres og synligheden af bæredygtige udbydere øges. Med resultatet: tilfredse, interesserede og tilbagevendende turister.
Den 28. januar 2020 præsenterede de 9 projekt- og 26 netværkspartnere sig, som sammen står bag projektet ”TOUR-BO – Tourism Cross-Border” ved deres opstartskonference.
På dagen blev der sat fokus på perspektiver for bæredygtig vækst og bæredygtig turisme fra et dansk og tysk synspunkt. I løbet af dagen blev det grænseoverskridende behov og fordelen ved samarbejdet fremhævet. ”Vi er glade for, at Interreg gør det grænseoverskridende arbejde muligt, og vi sammen kan finde nye måder at tænke bæredygtig turisme på”, lyder det fra Jonas Weißmantel, projektleder for TOUR-BO ved tyske Wirtschaftsförderungsagentur Kreis Plön GmbH.
Stærke præsentationer
Jens Hausted, CEO ved Dansk Kyst og Naturturisme, understregede hvor vigtigt det er at skabe stærke og fælles destinationer, hvor hver enkelt destination skal være bæredygtig. Dr. Carola May, leder af Turismecluster WT.SH, Wirtschaftsförderungsgesellschaft Slesvig-Holsten, kom ind på, hvad danske turister f.eks. ønsker sig i Slesvig-Holsten, nemlig lokale og bæredygtige tilbud, herunder gastronomi: ”Efterspørgslen af autentiske ferietilbud med klart genkendelige lokale referencer stiger.
Derfor er initiativer som TOUR-BO så vigtige for at kunne reagere på denne udvikling”.
I workshops omkring blandt andet uddannelsesturisme, bæredygtighed i virksomheder og markedsføring deltog deltagerne i debat.
Hvordan markedsfører man for eksempel emnet vikinger – tiltaler man børn eller voksne? Hvordan kan restauranter levere bæredygtighed – med en brunchbuffet eller à la carte?
De inspirerende samtaler demonstrerede behovet og især de mange muligheder i at kombinere bæredygtighed og turisme.
TOUR-BO i medierne
TOUR-BO’s positive opstart og relevante emne fangede også mediernes interesse. Med overskriften ”TOUR-BO ønsker at fremme oplevelsesturismen” var avisen ”Der Nordschleswiger” på banen.
Læs mere her: Tour-Bo will Erlebnistourismus fördern
”JydskeVestkysten” blev ligeledes opmærksom på projektet TOUR-BO og skriver om gastronomiens betydning for turismen.
TOUR-BO er også online, læs mere på hjemmesiden www.tour-bo.eu og følg projektet på Facebook https://www.facebook.com/tourismcrossborder/
Vi siger tillykke til et succesrigt kick-off og ser frem til et lovende samarbejde.