loader image

Vores kommunikationsansvarlige, Christina, går på barsel

År 2019 står for døren og nye vinde blæser indover Interreg-sekretariatet i Kruså. Christina Ehlers, kommunikationsansvarlig for sekretariatet, venter familieforøgelse og går på barsel fra den 18. januar 2019. Men bare rolig! Skrivebordet kommer ikke til at stå tomt, da barselsvikaren allerede er fundet, hvilket du også kan læse mere om her i dette nyhedsbrev. Med et kort overlap med sin barselsvikar får Christina mulighed for at lave en grundig overlevering, hvilket er med til at sikre, at projektaktører og andre interessenter kommer til at opleve en blid overgang.

Siden Interreg-programmets start i marts 2014 har Christina svunget taktstokken i kommunikationsafdelingen. Hun har bl.a. været med til at etablere en hjemmeside, et nyhedsbrev, en Facebook-side, stået for kontakten til medierne og for at arrangere forskellige events, herunder Interreg-karavanen alt sammen noget, der skal sikre, at programmet når ud til projektaktører og borgere i programregionen.

Vi ønsker Christina held og lykke under barslen, og glæder os til, at hun kommer tilbage igen i 2020 med masser af gåpåmod og ny energi.