JUMP – En anderledes vej ind på arbejdsmarkedet

At befinde sig i uvante situationer kan være ubehageligt. Men at udfordre sig selv og springe over sin egen skygge, betyder ofte, at man fremadrettet får nemmere ved at overvinde sig selv, at man vokser som person, og bliver mere initiativrig, modig og succesfuld.

Jeg er på besøg hos produktionshøjskolen Klemmenstrupgård i Køge, der er partner i projekt JUMP, for at lære, hvordan projektet helt konkret vil gøre en forskel for unge, der har svært ved at fuldføre en uddannelse, og hvordan JUMP adskiller sig fra andre uddannelsesprojekter.

”Når man først en gang har turdet kaste sig ud på dybt vand, bliver det lidt lettere næste gang,” forklarer Peter Grove Andreasen, der er underviser og international koordinator på Produktionshøjskolen Klemmenstrupgård og er Projektleder i JUMP.

At møde det ukendte

JUMP står for Jobs gennem Udveksling, Mobilitet og Praksis. Projektet går ud på at sende eleverne gradvist ud på fremmed grund, mens akademiske evalueringer sideløbende samler viden om, hvad der virker. Målet er at klæde unge på til bedre at kunne navigere og begå sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

”I Tyskland har man en ide om, at hvis man sender elever ud i andre lande, så lærer de noget anderledes. Vi havde nogle tyske elever på udveksling her på skolen for et par år siden, og iagttog den effekt det havde, både på de tyske og de danske elever. Det er ikke bare rigtigt spændende, at møde nogen udefra – det er karakterskabende og kan for unge have stor betydning for udviklingen i deres liv. Derfor valgte vi at være med i JUMP.”

Peter Grove Andreasen viser mig rundt på Klemmenstrupgårds imponerende faciliteter, der rummer alt fra gartneri til træ- og metalværksteder, designstuer og meget andet. Alle steder er unge travlt optaget af at producere varer, der rent faktisk bliver solgt i lokalområdet og til forhandlere.

Men kan det betale sig, er mit spørgsmål til Peter. Hvorfor bruge ressourcer på unge, der af den ene eller anden grund ikke har mentaliteten eller forudsætningerne til at lære det de skal i skolen?

Peter svarer prompte, at vi som samfund ikke har råd til at gøre andet og sammenligner JUMP med sundhedsvæsnet: ”Det, vi gør for de unge i dag, kommer alle til gode i fremtiden. Der er god økonomi i at hjælpe de unge her og nu, og dermed spare staten og kommunerne for en masse kommende udgifter. Det er den præventive effekt vi går efter, præcist som i sundhedssystemet. Desuden rummer de unge mange forskellige ressourcer. Disse ressourcer vil vi meget gerne videreudvikle, så det både kommer samfundet og den enkelte unge til gavn.”

En raket med tre trin

Vi stopper op i et flot lyst rum, der er præget af gammelt bindingsværk. En gruppe unge lytter koncentreret til en lærer, der holder et moderne kamera i hånden. Der undervises i videoproduktion, hjemmesideopbygning og digital kommunikation. Efter vi har hilst på de travle elever, fortæller Peter om JUMPs såkaldte tretrinsraket, der for hvert trin udfordrer de unge mere og mere:

”I det første trin sendes unge en enkelt dag på besøg hos en af de tyske samarbejdspartnere. Næste trin er et tre dages ophold på et af de tyske skolers værksteder, hvor eleverne for alvor får en ide om, hvordan dagligdagen er på den anden side af Femern Bælt. I det sidste trin sendes de unge to uger i regulært arbejde i en af de hidtil tretten tyske virksomheder, der deltager i JUMP. Her bliver de for alvor sat på prøve i fremmede omgivelser. Samme mulighed får de tyske elever i Danmark.”

I forvejen har Klemmenstrupgaard gode erfaringer med at bruge erhvervslivet som aktiv medspiller i opkvalificeringen af unge. Og det unikke ved JUMP er netop samarbejdet med private virksomheder. JUMP er ikke blot et grænseoverskridende projekt eller en praktikformidling. JUMP går målrettet efter at nedbryde barrierer og støtte op om initiativer fra både virksomhed og de unge, der smidiggør overgangen fra skoleliv til arbejdsliv.

”Vi kaster ikke bare de unge ud i den dybe ende af bassinet vi giver dem både svømmevinger og mavebælte og vænner dem langsom til at svømme alene. I øvrigt er deltagelsen helt frivillig.”

Akademisk evaluering og Future Camps

For at kunne drage mest mulig nytte af JUMP har projektet en akademisk overbygning. Både Europa-Universität Flensburg og Roskilde Universitets Center analyserer løbende JUMP’s nye tilgange og læringsformer. JUMP er ikke lukket om sig selv, men har det grundlæggende mål at udvikle nye modeller og metoder, der skaber positiv forandring for unge og virksomheder efter projektets ophør i 2019.

Ud over universiteternes analyser, udvikler de involverede parter løbende projektet. Det sker på de halvårlige, såkaldte Future Camps, der er delt op i to. Den ene er for undervisere, den anden er for elever.

Underviserne skaber nye konkrete lærings- og udviklingsværktøjer, der styrker eleverne, samtidigt med, at virksomhederne beriger processen med deres erfaringer og viden om praktiske tiltag.

Eleverne skal aktivt deltage i udviklingen af JUMP på deres egen evalueringstur, der også tjener som et rekrutteringsværktøj for virksomheder.

Tilbage på Klemmenstrupgård overvejer jeg, hvilken betydning JUMP kan få for arbejdet med unge, der ikke klarer sig så godt i skolen. Vi ved, at det er ekstremt dyrt at efterlade unge uden fremtid, vision eller tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidigt spøger den demografiske udvikling og medfører, at vi om et årti kommer til at have brug for al den arbejdskraft, vi kan mobilisere. De konkrete metoder, lærings- og udviklingsværktøjer, der frembringes i det grænseoverskridende samarbejde kommer til at inkorporere det bedste fra tysk og dansk side, bane vejen for et bedre samarbejde mellem landenes forvaltninger, give ildsjæle, der dagligt beskæftiger sig med unge, nye værktøjer og nye forståelsesrammer, og samtidigt åbne hovedpersonernes øjne for mulighederne på det europæiske arbejdsmarked.

 

En reportage af Jeppe Pers, Kommunikationsmedarbejder – Interreg Deutschland-Danmark.