KursKultur inviterer til dansk-tysk teaterstykke – Ein’ feste Burg – Så fast en borg

I anledning af 500-året for reformationen er der lavet et helt unikt dansk-tysk teaterstykke.
Der kombineres historiefortælling og dukketeater i en samlet forestilling. Teaterstykket sætter fokus på reformationens indførelse i kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig i årene 1533-36.

Stykket bliver vist den 21. september kl. 16 på Dansk Centralbibliotek i Flensburg.
Beregnet er stykket til børn (fra ca. 11 år) og voksne. Der er gratis entré.

”Ein´ feste Burg – Så fast en borg” er lavet i et samarbejde mellem Kulturstiftung Schleswig-Flensburg, Stiftung Nordfriesland og Haderslev Kommune. Det er støttet af Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig og KursKultur. Teaterstykket turnerer til efteråret blandt skolerne i Region Sønderjylland-Schleswig.