At overvinde grænser sammen

Et samarbejde uden kulturelle eller sproglige barrierer – Det kunne de fleste godt tænke sig, når de starter et projekt. Præcis dette emne er omdrejningspunkt for Interreg-projektet kultKIT: Dansk-tyske møder. Den 22. september holdt projektet sin opstartskonference i Næstved. I alt var der 80 deltagere, bl.a. deltog projektets projekt- og netværkspartnere, politikere og interesserede projektaktører fra både Danmark og Tyskland i arrangementet.

Bygge mentale broer

Det i juni af Interreg-udvalget godkendte projekt går ud på at styrke den interkulturelle forståelse, nedbryde sproglige og kulturelle barrierer, for til gengæld at opbygge bæredygtige infrastrukturer i det dansk-tyske samarbejde. Desuden vil kultKIT fremhæve grænseregionen som et attraktivt sted at bo og arbejde.

Før Fehmarnbelt-tunnelens åbning skal projektet bygge en ”mental bro”, for at sammenføre børn, unge og voksne gennem dansk-tyske møder og afskaffe fordomme gennem samarbejde. Der er planlagt 60 dansk-tyske mikro-projekter og 60 møder med over 3.000 deltagere fra begge lande. Projektet kører indtil juni 2021 og har en støtte-pool på 2,5 mio. kr. til rådighed for at realisere disse dansk-tyske møder.

kultKIT afspejler ambassadens mål. At sammenføre mennesker og derved styrke regionen på mellemmenneskelig plan – det er det det handler om”, siger Lasse Rodewald, presseansvarlig hos den tyske ambassade i Danmark.

Udsyn giver indsigt

Det nye kultKIT-projekt vil forsat have et tæt samarbejde med Interreg-projektet KursKultur, for eksempel gennem fælles støtte til dansk-tyske projekter. Projekterne har ikke kun stor fokus på mellemmenneskelige relationer, men fokuserer også på det administrative samarbejde og prøver på at forankre det dansk-tyske samarbejde i den kommunale forvaltning og på politisk niveau, på begge sider af grænsen.

Især for Næstved Kommune er projektet en hjertesag, ifølge Kim Dawartz, leder af centret for kultur og borgerservice: ”At lære fra hinanden og med hinanden er et springende punkt i projektet, hvilket skal opnås gennem netværksdannelse på tværs af professioner. Derudover er det planlagt at styrke den interkulturelle forståelse og de sproglige kompetencer i nabosproget ved hjælp af forskellige aktiviteter.”

Interkulturelt samarbejde gennem grænseoverskridende projekter

I det brede spektrum er bidraget til den interkulturelle forståelse medianen i kultKIT-projektet. Vores centrale opgave er People-to-people projekterne”, fremhæver Kim Dawartz. Om der nu er tale om projekter, erfaringsudveksling eller arrangementer, grænseoverskridende møder og fælles aktiviteter inden for områderne kultur, fritid, uddannelse og sport – det hele har mulighed for at modtage finansiel støtte. Både danske og tyske børn og unge, såvel som voksne får muligheden for at møde hinanden og lave konkrete aktiviteter sammen.