Kræftbehandling: Kortere tid med kvalme, træthed og smerter – InnoCan gør det muligt
Alt for mange mennesker vil i løbet af deres liv få en kræftdiagnose. En uberegnelig sydom, der desværre rammer for mange – enten direkte eller indirekte. En sygdom, der forandrer og indskrænker patientens liv betydeligt.
Interreg-projektet InnoCan har sat sig for at give kræftpatienten et stykke livskvalitet tilbage ved at forbedre, forenkle og forkorte kræftbehandlingen. På dansk og tyske side er sygehuse, patienter, private virksomheder og specialister gået sammen for at teste nye løsninger, der bl.a. sparer patienten unødige ture til sygehuset.
Blodprøvetagning i hjemmet sparer patienten unødvendig stress
Løsningerne bliver mødt med stor interesse fra både sundhedspersonale og patienter. Indtil videre medvirker der mere end 100 patienter i InnoCans undersøgelser og test af løsninger. ”Vi oplever, at kræftpatienter gerne vil hjælpe med at udvikle ny viden og løsninger, bl.a. til gavn for fremtidige patienter”, siger projektlederen Niels Henrik Holländer fra Sjællands Universitetshospital.
Én af flere udviklede løsninger muliggør at patienterne kan fortage blodprøvetagning i hjemmet for at tjekke, om deres blodværdier er gode nok til at modtage kemoterapi. Hvis tallene ikke er gode nok, sparer de en forgæves tur til sygehuset, som også betyder mindre stress for patienten. Løsningen er blevet testet på ambulante patienter og i eget hjem og den har leveret meget præcise og pålidelige resultater.
Projektpartnerne har fremtiden for øje
Nye behandlingsmetoder, innovative løsninger og en højere grad af patientinvolvering skal gavne patienter og sundhedssektoren i regionen. Selvom Interreg-projektet nærmer sig en afslutning til december, så er der stor interesse fra projektpartneres side i at fastholde det etablerede grænseoverskridende samarbejde og netværket. ”InnoCan er både på dansk og tysk side blevet bredt kendt i universitetskredse og med netværk til andre sundhedsinnovative virksomheder og institutioner. Det skal vi holde fast i. Det sker eventuelt med et nyt projekt.”, fortæller Niels Henrik og understreger, at der aldrig kan være for meget fokus på og forskning omkring kræftsygdomme.
Vil du læse mere om InnoCan? Så klik her.