loader image

Projektrådgiver Niels siger farvel

Ansættelseskontrakten udløber til årsskiftet og det betyder, at jeg (Niels Christian Warming) stopper som projektrådgiver i Interreg-sekretariatet. Jeg drager videre til nye udfordringer og spændende opgaver.

Tak for godt samvær, fantastisk samarbejde og tak til projektaktørerne for alle de interessante projekter, jeg har fået lov til at være en lille del af. Det har været tre spændende, lærerige og inspirerende år.

Hvad min professionelle fremtid byder på, vil vise sig. Jeg har dog et lille ønske om at bruge mine kompetencer, min erfaring og indsigt i Interreg-verdenen til fortsat at kunne bidrage til udvikling og vækst på tværs af grænsen. Udvikling, viden og samspil med mennesker er min inspiration og drivkraft.

Jeg vil gerne forblive en del af Interreg-familien – jeg ser frem til de nye udfordringer og spændende opgaver, der venter mig.

Tak for nu og på gensyn derude,

Niels