loader image
personer holder hånd

Sidstehjælp er lige så vigtigt som førstehjælp

“Sidstehjælpskurser” skal forberede os på, hvordan vi kan ledsage alvorligt syge personer på en følsom og ansvarlig måde indtil døden. Det nye Interreg-projekt “SOMB” tilbyder nu gratis kurser i sidstehjælp. Døden og det sidste farvel; et vanskeligt, emotionelt og alligevel så vigtigt emne, som de danske og tyske projektpartnere formår at formidle på en empatisk, forståelig og praktisk måde i de tilbudte sidstehjælpskurser.

Manglen på pleje i slutningen af livet i ens eget hjem og manglen på faglig viden samt frygten for at tale om døden er en velkendt udfordring. Projektgruppen omkring den palliative læge og projektleder Dr. Georg Bollig vil gerne tage denne udfordring op:

“Når livets sidste fase er nået, ønsker mange mennesker at dø i deres eget hjem. Ifølge undersøgelser er det op til 80 procent af de døende, der har ønsket. Dette er dog kun muligt for ca. 20 procent. Vi ønsker at yde hjælp her, så pårørende ved, hvad de skal gøre, når de er overvældet, hjælpeløse og bange – og de skal vide, at de ikke er alene.”

Sidstehjælpskurser er opbygget på samme måde som et førstehjælpskursus og består normalt af fire undervisningsmoduler, der hver varer 45 minutter. Efter kurset har deltagerne viden om de forskellige muligheder for at ledsage alvorligt syge og døende og ved, hvordan de skal handle. Dette omfatter mundpleje og lindring af tørst, kvalme og åndenød samt planlægning af den forudgående pleje. Den generelle udveksling om emnet døden samt bearbejdning og sorgproces er en del af workshopkonceptet.

At være der for den anden: Tilmeld dig sidstehjælpskurset
Uanset om det er forebyggende, af interesse eller ud fra en aktuel situation, har du mulighed for at deltage i et af de sidstehjælpskurser, der tilbydes gennem SOMB-projektet. Det næste kursus vil blive afholdt online via Zoom den 18. august eller 11. september fra kl. 9.00 til 16.00. Fysiske møder kan holdes, når Corona restriktionerne tillader det. Hvis det ønskes, vil workshoppen blive afholdt på tysk eller dansk. Yderligere oplysninger kan fås pr. e-mail eller telefonisk hos forskningssekretær Kathrin Søderberg: KSO@rsyd.dk Tlf. +45 79 97 97 32 65. Du kan også tilmelde dig her.

Er der kulturelle forskelle, når det handler om sidstehjælp?
Projektpartnerne Sygehus Sønderjylland (Leadpartner), Katharinen Hospiz am Park Flensburg, Malteser Krankenhaus St. Franziskus Hospital og Ev.-luth. Diakonissenanstalt Flensburg undersøger, om der er behov for kulturel tilpasning af kurser i sidstehjælp med hensyn til nationalitet, tro og andre faktorer.

“Der er tegn på, at der er kulturelle forskelle og holdninger i Danmark og Tyskland, som bør tages op i sidstehjælpskurser for at sikre, at mindretal på begge sider af den dansk-tyske grænse får den bedst mulige hjælp tilpasset deres kultur”, siger Dr. Georg Bollig, der er bosat Slesvig og er overlæge på Sygehus Sønderjylland i Danmark.

De vigtigste resultater af netværksprojektet er øget samarbejde, øget bevidsthed om det tabubelagte emne død og større respekt for kulturelle forskelle. Samarbejde på tværs af grænserne er afgørende for at belyse kulturelle forskelle i håndteringen af døden og pleje af døende. Da der er tale om et lille forprojekt, dækker det kun den vestlige del af programområdet. Det er dog planen at medtage hele programregionen i en kommende hovedansøgning i den nye finansieringsperiode (Interreg6A, 2021-2017).

hygge