Ansættelseskontrakten udløber til årsskiftet og det betyder, at jeg (Niels Christian Warming) stopper som projektrådgiver i Interreg-sekretariatet. Jeg drager videre til nye udfordringer og spændende opgaver.
Tak for godt samvær, fantastisk samarbejde og tak til projektaktørerne for alle de interessante projekter, jeg har fået lov til at være en lille del af. Det har været tre spændende, lærerige og inspirerende år.
Hvad min professionelle fremtid byder på, vil vise sig. Jeg har dog et lille ønske om at bruge mine kompetencer, min erfaring og indsigt i Interreg-verdenen til fortsat at kunne bidrage til udvikling og vækst på tværs af grænsen. Udvikling, viden og samspil med mennesker er min inspiration og drivkraft.
Jeg vil gerne forblive en del af Interreg-familien – jeg ser frem til de nye udfordringer og spændende opgaver, der venter mig.
For alle projekter gælder det, at den allersidste mulighed for en ændringsansøgning er sammen med indsendelsen af årsrapporten for 2021 pr. 15.2.2022, og det er uafhængigt af, hvornår projektet er begyndt, eller hvor længe det løber (se Fact Sheet „Ændringer i projekter og ændringsansøgninger“).
Hvis et projekt har brug for at indsende en ændringsansøgning, skal man i punkt 1.9 i årsrapporten
vælge „Ja“ og begrunde
hvorfor en ændring er nødvendig og beskrive
hvordan det påvirker budgettet.
Hvis der ikke er behov for ændringer, fordi jeres projekt forløber efter planen, og hvis I i 2021 ikke har brugt alle midlerne, fx fordi aktiviteterne kostede mindre, så flyder de ikke-forbrugte midler automatisk tilbage i programmet og kommer til at stå til rådighed for andre projekter. I dette tilfælde behøver I ikke at foretage jer noget. Interreg-administrationen tilpasser så leadpartner-aftalen med hensyn til Interreg-støtten i forbindelse med godkendelsen af årsrapporten.
„Vi er stadig meget begejstrede for vores udveksling med den danske erhvervsskole CELF og de mange nye indtryk“, lyder det fra faglærer Michael John fra den tyske erhvervsskole i Ostholstein/Oldenburg.
Efter et forår, hvor det grundet corona kun var muligt at lave digitale aktiviteter, blev det i efteråret 2021 igen muligt at mødes fysisk. Således rejste ni tyske kokkelærlinge og faglæreren i september til CELF – Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster.
Værten Dorte Skov Jensen, faglærer for kokkene på erhvervsskolen CELF, havde forberedt et spændende program for kokkeleverne fra Tyskland. De skulle bl.a. lave smørrebrød sammen og på virksomhedsbesøg på Fejø.
”Jeg kunne rigtig godt lide at besøge øen Fejø, hvor vi så en vingård”, sagde en elev. Turen bød bl.a. på et besøg hos en permakultur*-gård, hvor gruppen oplevede, hvordan saftevand produceres. Eleverne fik et rigtig godt indtryk af den lokale mad- og arbejdskultur.
Programmet var så inspirerende, at eleverne på campingpladsen, hvor de boede, viste hvad 11 kokke kan stable på benene i et meget lille køkken. Fra morgen til aften var der den fineste mad på menuen, og eleverne konkurrerede om at lave den bedste ret.
”Workshoppen i Danmark har været en øjenåbner for vores elever: arbejdsmarkedet ender ikke ved grænsen. De kan godt forstille sig at arbejde i nabolandet”, fortæller Michael John. De danske kokkes besøg i Tyskland er allerede planlagt, og alle glæder sig til at se hinanden igen.
Praktikophold, workshops og udvekslinger mellem handels- og industrikamre, forskellige erhvervsskoler og erhvervsgymnasier i Fehmarnbelt-regionen er en vigtig del af Interreg-projektet “Region in Balance – RE-BAL”. På den måde kan de unge tænke ud af boksen, og de lærer nabolandet, kulturen, arbejdsmarkedet og mulighederne bedre at kende.
Kortfilmen “Drømmer du om at arbejde i udlandet?” har til formål at vække interesse og motivere folk til at søge et job på den anden side af grænsen ved hjælp af RE-BAL-projektet. Filmen er blevet til i et samarbejde mellem arbejdsformidlingen i Lübeck og de to danske jobcentre i Guldborgsund og på Lolland: https://rebal-projekt.eu/da/jobsoegende/
* Permakultur betyder vedvarende kulturer. I en permahave skal alle planter have et nytteformål. De skal altså enten kunne spises, tiltrække nyttige insekter, der bestøver eller spiser skadedyrene, have en gødningsværdi eller hente kvælstof fra luften.
Elever producerer klassisk musik med moderne beats
Vi laver musik sammen. I projektet KREATIV LAB: Digital Soundscapes kombineres klassiske musiknumre med moderne beats. Projektet har inviteret 70 elever og 10 tutorer fra Nordtyskland og Danmark til en workshop, hvor de producerer musik sammen og lærer hinanden at kende. For som man siger: musik forbinder!
Danske og tyske elever, lærere og tutorer mødes: Efter lang tids ventetid var tiden endelig kommet! To danske klasser tog fra Lolland-Falster til ”Koppelsberg Ungdoms- og Uddannelsescenter” ved Plön for at skabe musik sammen med tyske elever. Projektet KREATIV LAB: Digital Soundscapes har til formål at genoplive musikundervisningen med digitale instrumenter i skolerne og dermed vække ny begejstring for klassisk og moderne elektronisk musik blandt eleverne. Næsten halvandet år havde man ventet på en udveksling af denne art, som blev forsinket på grund af Corona-pandemien, forklarer direktøren for Stiftung Neue Musik-Impulse, Hans-Wilhelm Hagen. Målet er at opdage nye lydverdener, at afprøve ting og eksperimentere med de mest forskelligartede beats.
Efter ankomst og fælles frokost, startede tutorerne med det samme en jam-session for at give eleverne en smagsprøve på de to kommende dage. Alle tutorerne havde i forvejen fodfæste i musikverdenen:
“Generelt er jeg meget interesseret i at lave beats på computeren og arbejde med musikprogrammet Ableton. Som trommeslager og trommelærer for børn synes jeg, at det er meget vigtigt at videregive og dele musikken. Desuden er projektets grundidé genial, fordi man formidler moderne og aktuel musik til børnene og de unge“, lyder det fra Alexander Klauck, tutor i projektet.
De næste to dage stod i musikkens tegn. I små grupper, altid parvis ved en bærbar computer og udstyret med hovedtelefoner samt Launchpad, lærte eleverne musikprogrammet Ableton at kende: de første beats blev skabt og kombineret med hinanden, med hjælp fra tutorerne og med integrerede små læringssessioner.
“Jeg er glad for denne mulighed. Jeg kan især godt lide at lytte til musik, og nu kan vi selv lave musik ved hjælp af teknologien,” siger en glad elev.
Ableton-softwaren er meget intuitiv og gør det muligt at skabe unikke resultater på kort tid. Ved at arbejde sammen i grupper er sessionerne meget kommunikative, og bidrager til kontakt og venskaber.
“Det er fantastisk! Vi kan lære det danske sprog at kende, og danskerne kan forbedre deres tysk. Man kan få nye venner, men man har også sine egne venner her“, fortæller en tysk elev, der deltager i workshoppen.
Efter workshoppen fik eleverne mulighed for at præsentere de musiknumre, de havde skabt på så kort tid, på en stor scene under projektkonferencen. Elevernes Soundscapes-symfonier blev suppleret af tutorerne med saxofon, guitar, violin og sang. Den fælles live-optræden skal være med til at inspirere eleverne til at lære et instrument eller til at beskæftige sig med musik i dybden inden for rammerne af musiktilbuddet på en skole eller musikskole.
Med henblik på det næste projektår ser alle involverede frem til en musiklejr, der skal holdes i Danmark, og i august 2022 afsluttes projektåret med en afsluttende musiklejr og en projektkonference i Eutin.
KREATIV LAB: Digital Soundscapes er et projekt, som Eutin GmbH (PR & Event Management), det tekniske universitet i Lübeck, Stiftung Neue Musik-Impulse og Guldborgsund Kommune samarbejder om.
En ny, moderniseret branding og nyt logo signalerer udviklingen og samhørighed i det dansk-tyske Interreg-program. Vi er glade for at kunne give dig et første glimt af den nye visuelle identitet, inden vi for alvor tager den i brug i det nye år. Frisk, moderne og udtryksfuld. Vi håber, at du også vil tage godt imod den.
Det nye look, delelementerne og farverne giver Interreg-programmet et individuelt præg, og den farvede cirkel skal desuden formidle et klart budskab:
Som en videreudvikling af logoet fra den foregående støtteperiode — der med de 11 overlappende røde og blå cirkler repræsenterer programregionen — symboliserer det nye visuelle element ovenfor samhørighed og en sammensmeltning af programpartnerne og de regionale enheder. Cirklens form illustrerer en enhed, en fælles region i bevægelse — også på tværs af grænser.
Historien bag det visuelle element
Programmets nye visuelle element skal være med til at understrege vores samhørighed i den dansk-tyske region og symbolisere historien om vores Interreg-program:
I 2014 blev to separate Interreg4A-programmer (øst og vest) slået sammen til ét Interreg5A-program. Det nye logo skal signalere, at sammenlægningen er lykkedes, og at vi — programpartnerne bag det dansk-tyske Interreg-program — ser os selv som én enhed, der arbejder sammen for regionens videre udvikling, vækst og attraktivitet.
De nye ikoner Der er også blevet udviklet fire ikoner, som passer til indholdet i de nye prioriteter. Ikonerne er lavet i de primære farver og med udgangspunkt i det nye visuelle element:
Nyt officielt Interreg-logo
EU-Kommissionens officielle Interreg-logo er også blevet ændret. Den obligatoriske støttehenvisning er nu en del af det samlede logo. Fremtidige Interreg-projekter er forpligtet til at anvende det officielle Interreg-logo i deres foranstaltninger. Vi vil til sin tid stille forskellige sprogversioner af logoet samt en ”brand book” med konkrete retningslinjer for anvendelsen til rådighed.
Arbejder du inden for forskning og innovation? Så er du kommet til det rette sted:
Innovationer er nøglen til økonomisk vækst og virksomhedernes konkurrenceevne på det globale marked. Innovation og forskning er vigtige drivkræfter for regional udvikling, vækst og beskæftigelse og er derfor af stor betydning for vores dansk-tyske region.
Prioriteten “en innovativ region” handler om anvendelsesorienteret forskning – med deltagelse af virksomheder (især SMV’er) – samt om udvikling og udvidelse af forsknings- og innovationskapaciteten og indførelse af avancerede teknologier. Målrettede innovationer – f.eks. inden for biovidenskab og velfærdsteknologi, robotteknologi og automatisering – skal støttes, så der kan ydes yderligere bidrag til at styrke F&U-aktiviteterne, væksten og en endnu bedre udnyttelse af forskningsresultaterne i vores region. Målet er imidlertid at styrke udviklingssamarbejdet mellem private og offentlige aktører yderligere og strategisk at sammenkoble eksisterende klynger og netværk.
Arbejder du inden for vedvarende energi, cirkulær økonomi eller beskæftiger du dig med konsekvenserne af klimaændringerne? Så er du kommet til det rette sted:
På baggrund af klimaændringerne er det af afgørende betydning for vores fælles fremtid at gå over til miljøvenlige løsninger – den grønne omstilling. Klimaændringer kender ingen grænser. Det er derfor i sig selv en grænseoverskridende udfordring, som berører alle mennesker i den dansk-tyske region – og udenfor – på lige fod.
For at understrege betydningen af “en grøn region” er prioriteten bevidst holdt meget bredt. Der kan ydes støtte til projekter på følgende områder:
a) Udvikling af intelligente energisystemer, -net og -lagring uden for det transeuropæiske energinet (TEN-E)
b) fremme tilpasning til klimaforandringer, forebyggelse af katastroferisici og modstandsdygtighed under hensyntagen til økosystembaserede tilgange
c) fremme overgangen til en cirkulær og ressourceeffektiv økonomi
I den dansk-tyske region er andelen af vedvarende energi stigende. Der er allerede blevet udviklet mange teknologiske løsninger, og aktører i regionen har opnået en førende rolle inden for vedvarende energi. Dette relevante arbejde og de eksisterende samarbejder og strukturer skal videreudvikles og udbygges.
Målet er at udvikle fælles grænseoverskridende og efterspørgselsorienterede løsninger på udfordringerne i forbindelse med klimaforandringerne for at udvikle den dansk-tyske grænseregion til en klimarobust region.
Dette omfatter også en ressourceeffektiv økonomi og en langsigtet reduktion af affald. Nye Interreg-projekter kan bidrage til en overgang til mere ressourceeffektivitet og en cirkulær økonomi i regionen.
Arbejder du inden for uddannelsesområdet? Eller beskæftiger du dig med emner som kultur eller turisme? Så er du kommet til det rette sted:
Hovedmålet med prioriteten “en attraktiv region” er at udvikle bedre betingelser for en god livskvalitet. Uddannelse af høj kvalitet og attraktive muligheder for livslang læring er ikke blot basen for personlig udvikling, men er også en væsentlig forudsætning for en velfungerende økonomi og en regions innovative styrke. Derudover bidrager et spændende kulturtilbud og bæredygtig turisme, der samtidig udnytter og beskytter regionens kulturelle og naturlige rigdom, også i høj grad til regionens tiltrækningskraft for turister og lokale, og har længe været en vigtig drivkraft og økonomisk faktor i den dansk-tyske region. Temaerne er et vigtigt grundlag for en god livskvalitet.
Følgende emner fremmes specifikt under prioriteten “en attraktiv region”:
uddannelse: Forbedre lige adgang til inklusive kvalitetstjenester inden for uddannelse og livslang læring gennem udvikling af tilgængelig infrastruktur, herunder ved at fremme robusthed med henblik på fjern- og onlineuddannelse
kultur og bæredygtig turisme: Styrke kulturens og den bæredygtige turismes rolle i økonomisk udvikling, social inklusion og social innovation
For at fremme “en funktionel region” skal den strategiske og institutionelle kapacitet samt rammebetingelserne for grænseoverskridende samarbejde forbedres og hindringerne fjernes. Rammevilkårene omfatter love og regler, kultur og traditioner eller ganske enkelt mangel på grænseoverskridende bevidsthed, information, viden og interesse.
Nedbrydning af barrierer og forbedring af rammebetingelserne for grænseoverskridende samarbejde skal opnås inden for rammerne af to temaer/specifikke mål:
Styrket effektivitet for offentlige forvaltninger ved at fremme deres samarbejde på det juridiske og forvaltningsmæssige område og samarbejdet mellem borgere på den ene side og institutionerne på den anden side for at fjerne juridiske og andre barrierer i grænseregioner
Etablering af fælles tillid, især ved at give tilskyndelse til people-to-people-aktiviteter
Borgerprojekter skal bl.a. også bidrage til at nedbryde grænserne i folks bevidsthed og skabe en bevidsthed om den fælles identitet i regionen samt en større interkulturel forståelse. Tilsammen giver de to specifikke mål en bred tilgang til forbedring af det grænseoverskridende samarbejde i den dansk-tyske region ved at kombinere forskellige niveauer, aspekter og perspektiver af dette mangesidede emne.
For at skabe et attraktivt støtteprogram med mange muligheder, har vi – på vejen til det nye Interreg-program – bogstaveligt talt vendt alle sten for at finde en lang række forenklinger og nyskabelser, som vil bidrage til at mindske kompleksiteten i ansøgningsprocessen og projektgennemførelsen på visse områder.
Nyt ansøgnings- og budgetformular (mindre kompleksitet)
Forenklede omkostningsmuligheder til budgettering og regnskab
Engelsk muligt i ansøgninger og rapporter
Ingen central ekstern projektevaluering
Ny database med flere funktioner (ikke tilgængelig ved den første ansøgningsfrist i 2022)
Det er ikke længere obligatorisk at have en egen projekt-hjemmeside. Hvert projekt får en underside på den nye programhjemmeside. Ingen egen adgang, vedligeholdelse af siden i samarbejde med Interreg-sekretariatet. Den nye hjemmeside vil være online i foråret 2022
Finansiering på op til 19 500 EUR pr. projekt til forberedelsesomkostninger. Hvis projektet bliver godkendt
Finansiering af omkostningerne i forbindelse med afslutning af projektet
Forvaltningskontrol foretaget af forvaltningsmyndigheden = Ingen eksterne revisorer
Fond for små projekter og fond for borgerprojekter
Og mange flere…
Vores mål er at gøre det nye Interreg6A-program endnu bedre, mere effektivt og enklere for alle involverede parter. Emnet afbureaukratisering og mærkbare forenklinger spiller derfor en central rolle.
I flere måneder har vi arbejdet med forberedelserne til det nye dansk-tyske Interreg6A-program. Vi sikrer en effektiv og gennemsigtig arbejdsproces. Med forbehold for eventuelle ændringer vil vi gerne vise dig de næste skridt:
December 2021 – medlemsstaternes godkendelse: Samarbejdsprogrammet er allerede blevet sendt til delstaten Slesvig-Holsten på den tyske side og til Erhvervsstyrelsen på den danske side
December 2021 – Samarbejdsprogrammet sendes til EU-Kommissionen
Forår 2022 – Samarbejdsprogrammet forventes at blive officielt godkendt
12. maj 2022 – Kick-off konference for det nye Interreg-program (i Korsør, Region Sjælland)
Inden sommerferien 2022 – Den første ansøgningsfrist for det nye Interreg-program
Efterår 2022 – Interreg-udvalget godkender de første projektansøgninger
Indtil da:
– Implementeringsprocessen for Interreg6A fortsætter
– Projektgenerering og projektrådgivning
Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan rammerne og indholdet for det nye Interreg-program er blevet til, er du velkommen til at klikke her.
Preben Jensen har mange års erfaring som formand for Interreg-udvalget og medlem af regionsrådet i Region Syddanmark. Første gang var i valgperioden 2006-2009, hvor han var medlem af det daværende udvalg for ”Interreg4A Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N.”.
I denne runde har han i perioden 2018-2021 været udpeget som regionsrådets ”særlige repræsentant for dansk-tyske spørgsmål”, hvor en meget stor del af aktiviteterne har bestået i at repræsentere Region Syddanmark i formandskabet for Interreg-udvalget.
Preben Jensen
Vi spurgte Preben, hvordan han har oplevet sin tid som formand for Interreg Deutschland-Danmark. Læs her, hvad Preben særlig er stolt af.
”Jeg har oplevet min tid som formand for Interreg-udvalget som en tid, hvor samarbejdsrelationerne mellem nord og syd, mellem Danmark og Tyskland, blev bedre og bedre. Tidligere kunne politikere i Syddanmark blive kritiseret for at ville samarbejde for meget med tyskere. Nu kan vi kun blive kritiseret for at samarbejde for lidt. Hertil kommer så at tilliden mellem øst og vest i programgeografien er blevet betydeligt større. Siden 2014 har vi samarbejdet i hele den dansk-tyske grænseregion. Det tog tid at opbygge tillid, men det er blevet meget bedre. Da der i EU opstod en idé om at skille samarbejdet ad to dele reagerede vi hurtigt og samlet. Vi ønsker at forsætte med de gode relationer, vi har opbygget. Det er jeg stolt af at have været en del af.”
Vi vil gerne benytte lejligheden til at udtrykke vores oprigtige tak til Preben for det gode samarbejde og den gode støtte gennem de seneste år. Vi ønsker Preben alt det bedste for fremtiden. Og Preben medgiver også det fremtidige Interreg-program de bedste ønsker med på vej:
”Ved udgang af 2021 trækker jeg mig tilbage fra politik, og dermed også fra Interreg-udvalget. Mit bedste ønske for det Interreg-program der starter samtidig med at jeg slutter er, at det kommer til at gøre en forskel for de borgere, der passerer grænsen i dagligdagen. Der er desværre stadig en masse regler og sædvaner, der gør det unødigt besværligt at bo på den ene side og så arbejde eller have familie og fritid på den anden. Med et fint ord peger det nye Interreg-program på såkaldt institutionelt samarbejde. Det er der behov for, og formålet kan og skal kun være at gøre livet nemmere for grænsependlere og andet godtfolk.”
Freddy Blak er medlem af regionsrådet i Region Sjælland og formand for Interreg-udvalget. Freddy har været aktiv for Interreg-samarbejdet siden ”Interreg Deutschland-Danmarks” begyndelse i 2014.
De sidste 4 år har han været formand for Region Sjællands udvalg for Femern Bælt, Greater Copenhagen og internationalt samarbejde og har samtidigt siddet i formandskabet for Interreg-udvalget.
Freddy Blak
Vi spurgte Freddy, hvordan han har oplevet sin tid som formand for Interreg Deutschland-Danmark. Læs her, hvad Freddy særlig er stolt af.
”Jeg har prioriteret det dansk-tyske Interreg program som noget af det vigtigste i mit politiske arbejde. Samtidigt er det noget af det mest interessante og givende jeg har beskæftiget mig med i mine 32 år i politik. Interreg er sindssygt vigtigt for regionerne og vi har opnået nogle enestående resultater med programmet, f.eks. indenfor uddannelsesområdet og indenfor kræftforskning, som jeg er meget stolt af. Min tid i formandskabet har været en rigtig god oplevelse. Jeg vil huske den for det gode samarbejde i udvalget og med administrationen. Og ikke mindst for det gode kammeratskab der er opstået i formandskabet – det har jeg været glad for og det kommer jeg til at savne”
Vi vil gerne benytte lejligheden til at udtrykke vores oprigtige tak til Freddy for det gode samarbejde og den gode støtte gennem de seneste år. Vi ønsker Freddy alt det bedste for fremtiden. Og Freddy medgiver også det fremtidige Interreg-program de bedste ønsker med på vej:
”Mit ønske for det fremtidige program er, at politikerne vil give det større bevågenhed, så det opnår den høje politiske prioritet det har fortjent. Vi har en Femern forbindelse der bliver bygget samtidigt med programmet og vi har brug for at politikerne vågner op og går aktivt ind i arbejdet med at udvikle vores dansk-tyske grænseregion. Rammerne for at udnytte potentialerne er lagt med det nye program, så det er det rene tag-selv-bord for aktive politikere. Det håber jeg de indser”
– Blå lys, uddannelse, sundhedspleje, kultur og innovative teknologier
I idylliske Maribo, den lille by på Lolland i Region Sjælland, var vi glade for endelig igen at kunne afholde et fysisk udvalgsmøde den 22.-23. september.
Under opholdet inviterede Region Sjælland udvalgsmedlemmerne til at besøge den store byggeplads, hvor forberedelserne til opførelsen af Femern Bælt-tunnelen er i fuld gang. Fehmarnbelt-tunnelen bliver den længste sænketunnel i verden med en længde på 18 km. Den faste forbindelse vil gøre det muligt at krydse Fehmarnbelt på 10 minutter i bil og 7 minutter med tog. Tunnelen vil således også åbne nye muligheder for det fremtidige dansk-tyske Interreg-samarbejde.
Interreg-udvalg besøger Femern Bælt-byggeplads
Sammen har de 34 danske og tyske medlemmer af Interreg-udvalget godkendt seks nye netværksprojekter. Formålet med disse netværksprojekter er at udvikle innovative tiltag og etablere nye partnerskaber for at forberede nye initiativer og projekter til den næste støtteperiode (2021-2027). Et netværksprojekt har en maksimal varighed på 12 måneder.
Vores Interreg-familie, som vi kærligt kalder den, er således endnu en gang vokset med flere projekter. Her er et kort indblik i de nye godkendte projekter.
– DANGER112 (dansk-tysk 112-samarbejdsforum) Netværksprojektet DANGER112 er en forlængelse af samarbejdet i Interreg-projektet “Beredskab uden grænser”, et tæt og koordineret samarbejde mellem beredskabstjenesterne i Syddanmark og Slesvig-Holsten. I løbet af COVID-19-pandemien skal netværket udvides til at omfatte andre relevante myndigheder og beredskabsaktører med henblik på at etablere og udvide samarbejdsaftaler og -forbindelser.
– TreaT (Personalized Treatment for Elderly Patients: Reacting to Demographic Challenges of the Future) TreaT-netværksprojektet har til formål at forbedre sundhedsplejen for ældre mennesker. Udfordringen i sundhedsvæsenet og de nuværende sundhedsplejekoncepter for ældre patienter er, at gruppen af personer sammenfattes som 65+ og dermed dækker et bredt aldersspektrum. Ifølge projektlederen vil en opdeling i to grupper, 65-79 år og 80+ år, formentlig være mere fornuftig med henblik på at tilpasse behandlingskoncepterne på en alderssvarende måde. De nationale fremgangsmåder vil blive evalueret, og der vil blive udarbejdet en fælles handlingsplan.
– ATHENA (Applied Training in Healthcare Education for commuNication Advancement) ATHENA-netværksprojektet har til formål at forbedre kommunikationsfærdighederne hos nyuddannede sygeplejersker inden for det medicinske, sygeplejefaglige og sociale område. Formålet med projektet er at udvikle og implementere kommunikationsmoduler til undervisning på de deltagende uddannelsesinstitutioner med henblik på samtidig at forbedre kommunikationen mellem de forskellige faggrupper og især mellem patienter og plejepersonale, som skal foregå i oftest meget følsomme og stressende sygdomssituationer.
– VekselWirk 2.0 Dansk-tysk Do School – Grænseoverskridende innovationsnetværk i forfasen Netværksprojektet VekselWirk 2.0 bygger videre på de resultater og strukturer, der blev skabt i det tidligere projekt. Det overordnede mål er systematisk at udnytte de kreative industriers innovative kraft til produkter og forandringsprocesser i SMV’er og offentlige forvaltninger i hele programregionen. Innovation Hubs i Kolding, Kiel, Lübeck og Roskilde er ved at udvikle et koncept for en ny struktur for nye uddannelsestilbud til kreative iværksættere og enkeltmandsvirksomheder. Konceptet bringer kreative mennesker sammen med virksomheder og offentlige forvaltninger for at indtænke og anvende kreative metoder (f.eks. designtænkning, prototypefremstilling osv.) i forbindelse med udvikling af produkter og forandringsprocesser.
– DAILY SDM (Development and Application of an International Approach for Large-Scale Implementation of Shared Decision Making) Netværksprojektet DAILY SDM har til formål at fremme og forbedre den fælles beslutningstagning mellem patienter og læger. De nuværende fremgangsmåder på begge sider af grænsen skal sammenlignes, og forbedringspotentialet skal identificeres. Erfaring og viden skal flyde sammen og resultere i et nyt, fælles koncept. Ideen til “DAILY SDM” er opstået på baggrund af de tidligere sundhedsprojekter “Heralces” og “Prometheus”. Her blev det klart, at der er brug for mere fokus på emnet “fælles beslutningstagning”. Det nye DAILY SDM-projekt tager hånd om emnet.
– Care AI-netværk Care AI Network-projektet er baseret på et stærkt behov for at udvikle teknologier til hjemmeplejen. Hovedformålet er at skabe et bæredygtigt, tværfagligt, grænseoverskridende netværk, der fremmer grænseoverskridende vidensudveksling og samarbejde inden for kunstig intelligens, hjemmepleje og organisatoriske udfordringer. Samtidig har det til formål at øge bevidstheden om disse spørgsmål og inddrage en bredere kreds af – grænseoverskridende, nationale og internationale – forskningsinstitutioner, hjemmeplejeorganisationer og virksomheder.
Med store fremskridt nærmer vi os afslutningen af den nuværende støtteperiode (2014-2020). Den nye støtteperiode (2021-2027) er ved at være klar til start. Du kan læse mere om forberedelserne til det kommende “Interreg Deutschland-Danmark”-program her.
Formandskabet: Preben Jensen, Simone Lange, Freddy Blak og Stefan Leyk
Vi har opdateret vores FACT Sheet om netværksprojekter, og siden 24.9.2021 har denne version 4 været at finde på vores hjemmeside under Dokumenter – Interreg 5A.
Ny skabelon til revisorerklæringer i netværksprojekter
For netværksprojekter er der nu en særlig skabelon til revisorerklæringen, som tager højde for de særlige forhold der gør sig gældende for netværksprojekter. Kun denne skabelon må anvendes i netværksprojekter. Skabelonen har været at finde på vores hjemmeside siden 24.09.2021 under Dokumenter – Interreg 5A.
Tre formidlingshaver og en ny cykelrute til grænseregionen
Vores projekt ”Blumen bauen Brücken – Blomster bygger broer” kom i sommers bogstavelig til at blomstre. I juni 2021 blev tre af projektets i alt fire såkaldte ”formidlingshaver” officielt indviet. Ved Gråsten Havn blev den 22. juni den nye formidlingshave indviet, der fokuserer på regionens natur og de bæredygtige fordele for insekter og andre dyr.
Den 30. juni blev formidlingshaverne i Flensborgs havn indviet. Indtil udgangen af 2022 vil “Amfiteatret” ved museumshavnen og de flydende blomsterøer i havnebassinet give Flensborgs indbyggere og besøgende i byen et sted at hygge sig, slappe af og nyde udsigten.
I juli blev den nye dansk-tyske cykelrute rundt om Flensborg Fjord, ”Flensburg Fjord Route”, officielt præsenteret. Den nye Flensburg Fjord Route strækker sig over i alt 307 kilometer som en rundtur langs østkysten i Tyskland og Danmark og forbinder byerne Flensburg, Glücksburg, Gråsten, Aabenraa, Sønderborg og Nordborg. Ruten er opdelt i seks etaper.
Den nye rute er beskrevet i en cykelguide med omfattende informationsmateriale. Der er også en GPX-fil til ruten, som kan downloades til smartphonen eller smartwatch.
Interreg6A: Status og forenklinger for projektaktører
Programpartnerne har fastlagt rammerne for vores støtteprogram “Interreg Deutschland-Danmark 2021-2027” for det grænseoverskridende samarbejde. Det nye program vil blive støttet af Den Europæiske Union med ca. 93,6 mio. Euro (700 mio. kr.). Det giver os mulighed for at støtte mange spændende og innovative samarbejder inden for disse tematiske prioriteter:
Prioritet 1 – En innovativ region
Prioritet 2 – En grøn region
Prioritet 3 – En attraktiv region
Prioritet 4 – En funktionel region
Vi vil snart være i stand til at forelægge samarbejdsprogrammet for Europa-Kommissionen. Vi forventer en godkendelse i begyndelsen af 2022, og til den tid vil vi have forberedt alt til en gnidningsløs start af programmet. Vi skaber de tekniske, system- og personalemæssige forudsætninger for den nye støtteperiode. Vores Interreg-program har nemlig en række forandringer i vente. Blandt dem er disse forenklinger, som vil gøre det lettere at gennemføre projekterne:
Ensartet støttesats på maks. 65 %.
Forenklede omkostningsmuligheder gør det lettere at budgettere og afregne projekter.
Mindre komplekst ansøgningsdokument.
Engelsk muligt i ansøgninger og rapporter
Der ydes tilskud til forberedelsesomkostninger og til projektets afslutning.
Der vil ikke længere blive foretaget eksterne projektevalueringer.
Fremover vil forvaltningsmyndigheden selv revidere projektudgifterne og erstatte de tidligere eksterne revisorer.
En ny database vil tilbyde mange nye funktioner.
Vi vil beskrive disse og andre forandringer mere detaljeret i de kommende nyhedsbreve. I de næste uger vil vi først besøge programregionen og programpartnerne for at informere om Interreg-programmet og dets muligheder. Målet er at nå ud til gamle og nye aktører for at vække deres interesse. Det forventes, at vi fra november 2021 vil være i stand til at rådgive potentielle ansøgere om, hvordan de kan indsende deres første ansøgning. Efter et kick-off-arrangement i marts 2022 er den første ansøgningsfrist allerede fastsat til maj 2022.
Det vellykkede Interreg-samarbejde mellem Danmark og Slesvig-Holsten fortsætter. Der kan forventes mange nye, innovative samarbejdsprojekter på tværs af grænsen. Det skaber merværdi for borgerne og erhvervslivet med målsætninger om et bedre klima (Green Deal), dansk-tysk arbejdsmarked og en øget attraktivitet i grænseregionen.
Med støtteprogrammet “Interreg Deutschland-Danmark 2021-2027” er rammerne for det grænseoverskridende samarbejde for de kommende år fastlagt. Private virksomheder, offentlige institutioner, interesseorganisationer samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner kan modtage støtte. Støtten vil gå til samarbejdsprojekter med partnere fra både den danske og den tyske side, der arbejder sammen om at finde løsninger på relevante udfordringer i regionen.
”Vores region byder på mange interessante temaer og udfordringer, der rummer forskelligt potentiale og en række udviklingsmuligheder. I det fremtidige Interreg-program håber jeg, at disse centrale spørgsmål og udfordringer vil blive behandlet i både store og små strategiske samarbejdsprojekter, og at løsninger vil blive fundet sammen,” siger Stefan Leyk, tysk formand for Interreg-udvalget og kredspræsident for Kreis Plön.
Preben Jensen, Stefan Leyk, Simone Lange og Freddy Blak Gruppebillede af formandskabet (alle personer er testet negativ på corona)
Et grønnere, mere socialt, mere attraktivt og fælles Europa Den 17. juni mødtes det politiske udvalg for forberedelsen af det kommende Interreg-program for foreløbigt sidste gang. De vigtigste beslutninger er blevet truffet, og temaerne for mulige samarbejdsprojekter er blevet fastlagt. For at bidrage til EU’s mål og for at kunne videreudvikle den dansk-tyske region vil der blive ydet støtte til projekter inden for forskellige områder, herunder vedvarende energi og cirkulær økonomi, sundhedsinnovation, uddannelse og arbejdsmarked, kultur og turisme.
“Det er dejligt at se, at vi efter en effektiv forberedelsesfase kommer tæt på vores fælles mål.Med en ny pulje fuld af støttemidler, innovative projektideer og meget engagement vil vores fælles region fortsat udvikle sig, vokse og blive endnu mere attraktiv i fremtiden,” siger Preben Jensen, dansk formand for Interreg-udvalget og medlem af regionsrådet i Region Syddanmark.
Stor støttepulje til mange projekter Der forventes ca. 90 millioner euro i støtte fra EU. Beløbet svarer til beløbet i det nuværende støtteprogram, som på nuværende tidspunkt allerede har godkendt 73 dansk-tyske projekter.
“Den store støttepulje og det brede tematiske fokus vil gøre det muligt for mange aktører at gennemføre deres grænseoverskridende idéer. Jeg er glad for, at vi kunne træffe de endelige beslutninger sammen i dag. Der er stor interesse for dansk-tysk samarbejde og for finansiel støtte, og det er derfor glædeligt, at Interreg-samarbejdet fortsætter“, sagde Simone Lange, overborgmester i Flensborg og næstformand for Interreg-udvalget.
Projekterne vil fremover modtage 65 % tilskud fra Interreg-programmet. De forventede 90 millioner euro vil blive fordelt næsten ligeligt mellem de tematiske prioriteter. 30 % til “en innovativ region”, 23 % til “en grøn region”, 20 % til både “en attraktiv region” og “en funktionel region”. 7 % går til administrationen til gennemførelse af programmet.
Hvornår lyder startskuddet? I efteråret 2021 vil det nye samarbejdsprogram “Interreg Deutschland-Danmark 2021-2027” blive forelagt Europa-Kommissionen til godkendelse, og der forventes en godkendelse fra Kommissionen i begyndelsen af 2022. Det betyder, at den første ansøgningsfrist i den nye støtteperiode sandsynligvis vil være i foråret 2022.
“Hvis alt fortsat går efter planen, og det må man gå ud fra, vil Interreg-administrationen, som er ansvarlig for gennemførelsen af programmet, påbegynde sit officielle arbejde i begyndelsen af 2022, således at en første ansøgningsrunde kan forventes fra maj 2022. Og fra da af vil alle kunne se, hvordan og hvor det dansk-tyske samarbejde virker,” siger Freddy Blak, medlem af regionsrådet i Region Sjælland og næstformand for Interreg-udvalget.
Stefan Leyk • kreispraesident@kreis-ploen.de • +49 4522 743-202
Simone Lange • pressestelle@flensburg.de • +49 461 85 2542
Christina Ehlers • Interreg Deutschland-Danmark • ceh@rsyd.dk • +45 24611095
BAGGRUNDSOPLYSNINGER “INTERREG TYSK-DANMARK Hvad er Interreg? Interregs primære mål er at fremme integreret regional udvikling i grænseregioner. I denne henseende skal Interreg bidrage til at sikre, at nationale grænser ikke er en hindring for en afbalanceret vækst. Interreg skal også bidrage til integrationen mellem EU-landene. For at nå dette mål fremmer EU grænseoverskridende samarbejdsprojekter. Interreg-programmerne fokuserer på at støtte programregioner – og medlemsstater – i at fjerne grænseoverskridende hindringer for samarbejde og udvikle fælles løsninger.
Interreg Deutschland-Danmark – Den dansk-tyske grænseregion EU-programmet “Interreg Deutschland-Danmark” er den sjette generation af det dansk-tyske Interreg-samarbejde, også kaldet Interreg 6A. Programperioden er 2021-2027. Programmet “Interreg Deutschland-Danmark” dækker det sydlige Danmark og det nordlige Tyskland, nærmere bestemt følgende områder:
Region Sjælland, Region Syddanmark
Nordfriesland, Schleswig-Flensburg, Rendsburg-Eckernförde, Ostholstein og Plön samt de selvstændige byer Kiel, Flensburg, Neumünster og hansestaden Lübeck.
Turismen i Europa er i vækst – og endelig får Vadehavsområdet i Danmark og Schleswig-Holstein del i væksten
Hvad har Great Barrier Reef, Dolomiterne og Vadehavet til fælles? Alle tre steder optræder på UNESCOS naturarvsliste. Vadehavet i Danmark og Tyskland er verdens største sammenhængende system af hav, søer, sand- og mudderflader og dermed et enestående naturområde. Området har et helt specielt plante- og dyreliv. Områdets status som UNESCO Verdensnaturarv rummer et stort potentiale for turistbranchen i Danmark og Schleswig-Holstein – et potentiale, der udnyttes og fremmes i det treårige turismeprojekt NAKUWA.
”Projektpartnerne har udviklet og implementeret forskellige produkter og tilbud inden for natur- og kulturturisme, der relaterer sig til Verdensarven Vadehavet og som stilles til rådighed for alle. Helt centrale temaer i projektet er cykling, kultur, vandring, fuglekiggeri og kvalitet. Det tætte samarbejde i projektet har været helt afgørende for forankringen og synligheden af NAKUWAs resultater”, lyder det fra projektleder Erik Dam, Business Region Esbjerg.
NAKUWA-projektet er afsluttet, men projektets mange resultater forankres flere steder. Turistorganisationer, Nationalparkerne og borgerne/turisterne nord og syd for grænsen har gavn af resultaterne og bruger produkterne. Alt udarbejdet materiale er stillet til rådighed til Nationalparkpartnere og øvrige turismeaktører. Du kan bl.a. tilgå materialet via projektets hjemmeside www.NAKUWA.dk eller via projektets contentpool.
”Der har i hele perioden været et godt og tæt samarbejde partnerne imellem. Vi har lagt vægt på, at alle partnere har været involveret i udviklingsarbejdet på tværs af arbejdsopgaver – og skabt en god dialog på tværs af grænsen. Derved sikrer vi ejerskab til og forankring af resultaterne hos turismeaktører og relevante organisationer,” siger projektkoordinator Winnie Abildgaard, Business Region Esbjerg.
Oplev Vadehavet på tæt hold
NAKUWA-teamet har udviklet produkter og tilbud inden for forskellige turismeområder, der alle giver mulighed for at opleve Verdensarv Vadehavet på tæt hold. Kort kan følgende fremhæves på de forskellige områder:
Verdensarven på cykel – i en video vises oplevelsesmulighederne i Verdensarv Vadehavet set fra en cykel. Derudover er der udarbejdet og opsat 11 skilte på tværs af Vadehavsområdet – 6 i Danmark og 5 i Tyskland, der giver den cyklende indblik i oplevelsesmuligheder i Verdensarv Vadehavet.
Kultur – i kulturguiden beskrives det levede liv og kulturoplevelser fra Blåvand i nord til Tønning i syd. Derudover er der udviklet en søjlerute, der beskriver 12 højvandssøjler langs Vadehavet.
Til fods gennem Verdensarven – der er udviklet en app (Wadden Sea Explorer), der beskriver vandreture i Verdensarv Vadehavet, ligesom der er udarbejdet en folder, der beskriver de forskellige ruter.
Fugleturisme – der er uddannet en række nye fugleguider, der fremadrettet vil kunne bidrage til at formidle fuglenes adfærd og beskyttelse af deres levesteder – herunder Vadehavet som bl.a. er rasteplads for millioner af trækfugle. Der er desuden udviklet en lille historie for børn om knortegåsen Branta.
”Mange af de 22 uddannede fugleguider har udviklet nye attraktive tilbud om fuglekiggeri. To af dem, en dansk og en tysk nationalparkpartner, er gået sammen om fælles fugleguide-ture i grænseområdet”, fortæller projektleder Dr. Christiane Gätje, Tönninger Nationalparkverwaltung.
Kvalitet – der er arbejdet med en online-indlæringsplatform, der via korte onlinekurser, giver viden om service og værtskab til aktører indenfor overnatning og oplevelsesøkonomi. Kurserne kan anvendes af alle og netop i coronatiden har der været en mærkbar større efterspørgsel efter kurserne og deres indhold.
“Sidstehjælpskurser” skal forberede os på, hvordan vi kan ledsage alvorligt syge personer på en følsom og ansvarlig måde indtil døden. Det nye Interreg-projekt “SOMB” tilbyder nu gratis kurser i sidstehjælp. Døden og det sidste farvel; et vanskeligt, emotionelt og alligevel så vigtigt emne, som de danske og tyske projektpartnere formår at formidle på en empatisk, forståelig og praktisk måde i de tilbudte sidstehjælpskurser.
Manglen på pleje i slutningen af livet i ens eget hjem og manglen på faglig viden samt frygten for at tale om døden er en velkendt udfordring. Projektgruppen omkring den palliative læge og projektleder Dr. Georg Bollig vil gerne tage denne udfordring op:
“Når livets sidste fase er nået, ønsker mange mennesker at dø i deres eget hjem. Ifølge undersøgelser er det op til 80 procent af de døende, der har ønsket. Dette er dog kun muligt for ca. 20 procent. Vi ønsker at yde hjælp her, så pårørende ved, hvad de skal gøre, når de er overvældet, hjælpeløse og bange – og de skal vide, at de ikke er alene.”
Sidstehjælpskurser er opbygget på samme måde som et førstehjælpskursus og består normalt af fire undervisningsmoduler, der hver varer 45 minutter. Efter kurset har deltagerne viden om de forskellige muligheder for at ledsage alvorligt syge og døende og ved, hvordan de skal handle. Dette omfatter mundpleje og lindring af tørst, kvalme og åndenød samt planlægning af den forudgående pleje. Den generelle udveksling om emnet døden samt bearbejdning og sorgproces er en del af workshopkonceptet.
At være der for den anden: Tilmeld dig sidstehjælpskurset Uanset om det er forebyggende, af interesse eller ud fra en aktuel situation, har du mulighed for at deltage i et af de sidstehjælpskurser, der tilbydes gennem SOMB-projektet. Det næste kursus vil blive afholdt online via Zoom den 18. august eller 11. september fra kl. 9.00 til 16.00. Fysiske møder kan holdes, når Corona restriktionerne tillader det. Hvis det ønskes, vil workshoppen blive afholdt på tysk eller dansk. Yderligere oplysninger kan fås pr. e-mail eller telefonisk hos forskningssekretær Kathrin Søderberg: KSO@rsyd.dk Tlf. +45 79 97 97 32 65. Du kan også tilmelde dig her.
Er der kulturelle forskelle, når det handler om sidstehjælp? Projektpartnerne Sygehus Sønderjylland (Leadpartner), Katharinen Hospiz am Park Flensburg, Malteser Krankenhaus St. Franziskus Hospital og Ev.-luth. Diakonissenanstalt Flensburg undersøger, om der er behov for kulturel tilpasning af kurser i sidstehjælp med hensyn til nationalitet, tro og andre faktorer.
“Der er tegn på, at der er kulturelle forskelle og holdninger i Danmark og Tyskland, som bør tages op i sidstehjælpskurser for at sikre, at mindretal på begge sider af den dansk-tyske grænse får den bedst mulige hjælp tilpasset deres kultur”, siger Dr. Georg Bollig, der er bosat Slesvig og er overlæge på Sygehus Sønderjylland i Danmark.
De vigtigste resultater af netværksprojektet er øget samarbejde, øget bevidsthed om det tabubelagte emne død og større respekt for kulturelle forskelle. Samarbejde på tværs af grænserne er afgørende for at belyse kulturelle forskelle i håndteringen af døden og pleje af døende. Da der er tale om et lille forprojekt, dækker det kun den vestlige del af programområdet. Det er dog planen at medtage hele programregionen i en kommende hovedansøgning i den nye finansieringsperiode (Interreg6A, 2021-2017).
Dansk-tysk region: forbillede for bæredygtig udvikling
Danmark og Nordtyskland er rollemodeller inden for udvikling og formidling af energieffektive løsninger til det moderne samfund. Vores globaliserede verden kræver nye teknologier, nytænkning af energiproduktionen og -forbruget. Bæredygtige energiløsninger i form af solceller og lysdioder fremstillet af organiske materialer har et stort potentiale i denne retning. Deres unikke nye egenskaber såsom mekanisk fleksibilitet, lav vægt og lav pris åbner op for nye anvendelsesmuligheder. Her må nævnes ‘smarte vinduer’, som er transparente, mens de har integrerede solceller og generer strøm. Et andet eksempel er ‘wearable technology devices’ hvor solceller som strømgeneratorer eller dioder som lysgeneratorer, er integreret i tekstiler.
Det fireårige RollFlex-projekt, som har arbejdet med ovenstående, er afsluttet, men samarbejdet fortsætter, netværket udvides og projektets resultater er forankret.
I løbet af projektet har RollFlex specifikt udviklet fleksible organiske solceller, lysemitterende dioder og organiske fotodetektorer – dette taler direkte ind i den nye hverdag, vi lever i, som kræver bæredygtighed. Projektet har ligeledes arbejdet på prototyper, der demonstrerer den udviklede teknologi. En af disse prototyper er RollFlex solcelle-planten med solmoduler som energigenererende blade, udviklet ved hjælp af billige og industrielt-kompatible belægningsrulleteknikker, nemlig rulle-til-rulle (R2R) og rulle-til-plade (R2P) på fleksible folier, som kendes fx fra almindelige printmedier. I RollFlex-projektet er der blevet demonstreret rigtig mange innovationer inden for fleksible energiteknologier, såsom integration af nanostrukturer for at forbedre solcellernes og de lysemitterende dioders effektivitet.
Fleksible LEDs og RollFlex solcelle-plante
Medvind, projektpartnere og innovationsprojektcenter Mere end tyve virksomheder samt flere forskningsinstitutter og klyngeorganisationer har tilsluttet sig RollFlex som netværkspartnere under projektet. Det er hovedsageligt industrielle partnere, der sigter mod at forbedre specifikke produkter ved hjælp af teknologien udviklet i RollFlex. I slutningen af RollFlex-projektet har dette ført til en række nye strategiske partnerskaber og innovationsprojekter med virksomheder på tværs den dansk-tyske grænse. RollFlex’ største succes har været inkludering af industriel ”rulle-til-rulle belægnings teknologi” til at styrke innovationsniveauet for de regionale virksomheder. Et specifikt eksempel er et nyt samarbejde med den regionale virksomhedspartner InnoCell i Svendborg om at udvikle nye industrielle enheder inden for energilagringsteknologi. På både kortere og længere sigt resulterer dette i jobskabelse i regionen, især for små og mellemstore virksomheder.
Som oprindelig planlagt i projektet, og for at sikre at projektresultaterne har en positiv effekt i grænselandet fremover, har projektpartnerne etableret et grænseoverskridende innovationsprojektcenter, som kombinerer kompetencer og laboratorier fra hovedpartnere i projektet.
”RollFlex skal fremadrettet bidrage yderligere til udviklingen og udnyttelsen af det store markedspotentiale for bæredygtige energiløsninger i grænseregionen. Gennem et tæt samarbejde partnerne imellem, og med hjælp fra de mange netværkspartnere, vil vi etablere flere nye industri-baserede innovationsaktiviteter. Vi er glade for, at dette allerede er startet,” lyder det fra projektleder Morten Madsen ved SDU NanoSYD.
De nyetablerede innovationsaktiviteter er fx direkte industrisamarbejder eller Danske og Europæiske forsknings- og innovationsprojekter, og inkluderer projektpartnerne og nye partnere lokalt og i regionen, nationalt i Danmark og Tyskland og på europæisk plan. Således er RollFlex-netværket og partnernes viden forankret i fælles innovationsaktiviteter til gavn for den dansk-tyske region. Derudover skal RollFlex også blive et knudepunkt på nationalt og europæisk plan, hvor nye R2R-relaterede teknologier kan udvikles og modnes sammen med industrielle partnere.
Vida Engmann
RollFlex projektmedarbejder modtager pris
I 2019 modtog Vida Engmann, der er en del af RollFlex-projektet på SDU, den danske L”Oréal-Unesco for Women in Science Award 2019. I 2020 vandt hun tilsvarende også International L”Oréal-Unesco for Women in Science Rising Talent Award. Denne award gives til højt talentfulde kvindelige forskere, der fremmer ligestilling mellem kønnene inden for videnskab og teknologi. Vida modtog prisen baseret på hendes arbejde med stabilitet af organiske solceller, også som en del af RollFlex-projektet. Godt gået!
Læs mere om projektet på hjemmesiden www.rollflex.eu.
Vi har opdateret vores FACT Sheet om netværksprojekter, og siden 12.5.2021 har denne version 3 været at finde på vores hjemmeside under Dokumenter – Interreg 5A.
Afregning af omkostninger, der er omfattet af corona-hjælpen eller lignende
Indtægter fra fx “tilskud til deltidsarbejde” eller “lønkompensation” samt andre statslige ydelser, som direkte har med projektets udgifter at gøre, skal fratrækkes de støtteberettigede omkostninger.
Interview: “Interreg kan hjælpe med at dæmpe konsekvenserne af pandemien”
Delara Burkhardt er en tysk politiker fra Kiel. Hun har været medlem af Europa-Parlamentet for SPD siden 2019. I anledning af Europadagen den 9. maj spurgte vi Delara – og andre parlamentsmedlemmer – om deres ønsker til Interreg-samarbejdets fremtid og forventninger til, hvordan samarbejdet på tværs af grænser kan bidrage til at takle konsekvenserne af den globale corona-pandemi.
Delara Burkhardt, @Bernd Marzi
Den nye Interreg-støtteperiode 2021-2027 er i øjeblikket under forberedelse. Har du et særligt ønske til det kommende dansk-tyske Interreg-samarbejde? Delara Burkhardt: Det økonomiske opsving på vores kontinent efter Corona-krisen kan kun lykkes, hvis de fremtidige EU-finansieringsprogrammer har et klart socioøkologisk fokus. De nye Interreg-programmer kan og skal yde et vigtigt bidrag hertil, for ligesom klimaforandringer ikke stopper ved grænser, skal vores bestræbelser på at beskytte klimaet og miljøet også implementeres på tværs af grænser.
Hvilke af de aktuelle/presserende udfordringer i din region/dit lokalområde/i Europa tror du, at Interreg-samarbejdet kan hjælpe mest med? Delara Burkhardt: Det jeg hører igen og igen under de mange skolebesøg og i samtaler med studerende er, at de ønsker at blive her i regionen. For at gøre det har de dog brug for uddannelsesmuligheder og krisesikre erhverv. Derfor er vi nødt til at tilbyde unge flere perspektiver, f.eks. grænseoverskridende uddannelsessamarbejde eller praktikophold i nabolandene. Det dansk-tyske fælles træningsprogram er her et godt eksempel.
Interreg-samarbejdet kan også hjælpe Slesvig-Holsten og Danmark med at arbejde endnu tættere sammen inden for socioøkologisk forandring. Det kræver fælles, innovative projekter, for eksempel inden for grøn brint. Begge regioner er omgivet af Nordsøen og Østersøen, og der er meget vindkraft på begge sider af grænsen – så forholdene kunne ikke være bedre. På denne måde kunne grænseregionen også blive en modelregion for resten af Europa.
Interreg er en meget bred finansieringsordning, der giver muligheder for store og små samarbejder om forskellige emner ud over og på tværs af grænser. Hvad tror du er fordelen ved denne mangfoldighed? Delara Burkhardt: På grund af den brede vifte af finansieringsmuligheder kan Interreg tilpasses perfekt til de forskellige forhold i Den Europæiske Unions grænseregioner: Mens nogle grænser er tætbefolket og præget af store virksomheder, er andre regioner mere landlige med et højere antal af små og mellemstore virksomheder – som det er tilfældet i den dansk-tyske grænseregion. For mig betyder den brede vifte af finansieringsmuligheder, at alle disse regioner kan støttes på lige fod, og at innovative samarbejdsstrukturer ikke afhænger af, hvor man er bosat.
Delara Burkhardt, @Marc Fricke
COVID-19-pandemien er ikke afsluttet, men har helt sikkert ændret vores måde at samarbejde på. Tror du, at den globale pandemi vil have langsigtet indflydelse på, hvordan samarbejde på tværs af grænser vil finde sted i fremtiden? Derudover, hvordan tror du, at Interreg og EU kan bidrage til at takle effekten eller konsekvenserne af den globale COVID-19-pandemi? Delara Burkhardt: Jeg er overbevist om, at corona-pandemien vil have en langsigtet indvirkning på den måde, vi arbejder sammen på. Når alt kommer til alt, observerer vi i øjeblikket to ting: På den ene side er det grænseoverskridende samarbejde meget sårbart overfor sådanne ekstreme situationer og lider især under grænselukninger. Det dansk-tyske eksempel viser os, hvor meget grænseregionerne er vokset sammen – og hvad det betyder for folk, når grænserne pludselig lukkes. Samtidig viser pandemien os, hvor vigtigt samarbejde i grænseområder er for vores daglige liv: Når vi krydser grænsen, er dette ikke længere en selvfølge for tusinder af pendlere. Eller når ambulancen ikke længere kan køre til det nærmeste hospital, fordi grænsen er lukket.
I den henseende håber jeg, at grænseoverskridende samarbejde gøres krisesikkert for at være bedre forberedt på sådanne ekstreme situationer i fremtiden. Derudover kan Interreg naturligvis også hjælpe med at dæmpe konsekvenserne af pandemien: ved at koncentrere os om socioøkologiske projekter kan vi også bæredygtigt fremme økonomisk genopretning i grænseregionerne – og samtidig forhindre fremtidige krisesituationer.
Hvilken type Europa tror du, Interreg-samarbejdet kan hjælpe med at skabe i fremtiden? Delara Burkhardt: Ved hjælp af de mange projekter, der er gennemført i de seneste mange år, viser Interreg os, hvordan grænseoverskridende samarbejde kan fungere: Hvor let samarbejdet kan være, hvor politiske eller praktiske barrierer stadig skal fjernes, og frem for alt, hvor gavnligt samarbejdet på tværs af grænsen er for borgerne. Fordi de har fundet et job på den anden side af grænsen, fordi deres børn er i lære i nabolandet, eller fordi vi arbejder sammen med naboen for at bekæmpe forurening i grænsefarvandet og meget mere. På denne måde kan Interreg være med til at skabe et Europa, hvor samarbejde ikke bliver til en rutine, men hvor folk bevidst forpligter sig til “mere” samarbejde, fordi de hver dag oplever de fordele, de får ud af det: Interreg er derfor en vigtig modvægt, især i tider med voksende populisme.
